Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Edvard Munch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EDVARD MUNCH.
(ET FRAGMENT1.)
Som et flakkende irlys ved høilys dog virker Edvard
Munchs kunst i det kunstnerslegtled, hvortil han hører.
I realismens og naturalismens fulde solskin sprang denne
flamme frem som fra ukjendte kilder.
I begyndelsen, i friluftskunstens middag var der faa,
som agtede paa dens sælsomme skjær. Den gled ind i
solskinnet, slugtes af dagslyset. Den havde bare den sygelige
eiendommelighed, som alt fremmed lys har, naar solen
hersker.
Men alt som naturalismens dag hældede, og det begyndte
at skumre i den unge slegts stemningsliv, i den unge kunst
og digtning, blev denne enslig flakkende flamme mere
tydelig. Og da dens skjær blev stedse skarpere, grellere,
uhyggeligere, blev den ogsaa bemerket med stigende
forundring.
Hvor kom den fra?
Havde ikke flammen en giftig glans, et blaaskjær, som
mindede om død og forraadnelse?
Visselig var der dekadencens syge skjær over denne
kunst — ve den!
Men var der alligevel ikke noget i dens glans, som
lignede stjernernes?
En sitren som af hemmelig gru, en blussen over
hemmelige glæder?
1 Ikke i anledning af Munch’s seneste udstilling, som forf. ikke har seet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
