Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: William Shakespeare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare.
.71
Dette mener jeg Sidney Lee og mange andre har
overseet, naar de af det ofte kunstlede og snirklede i
Shakespeares sonnetter drager den slutning, at det hele bare var
en poetisk verseleg uden dybere personlig følelse.
Men paa den anden side har Sarra/.in og Sidney Lee
neppe uret, naar de hævder, at Shakespeare var væsentlig
færdig med son netstilen, som med hele euphuismen, da han
nærmede sig til udgangen af det 16de aarhundrede (og
altsaa til Hamlet-tiden), og at ialfald de allerfleste af
sonnet-terne derfor efter al sandsynlighed maa tilhøre en tidligere
del af hans digterliv.
Hertil kommer, at sonnetterne i hele sin stil og delvis
i tankegang er mest beslegtet med verker som «Venus og
Adonis» og «Lucretia», som udkom i 1593 og 1594. Dette
argument er især bleven fremhævet af Hermann Conrad og
professor Sarrazin.
Imidlertid har det ikke lykkedes disse forfattere at
overbevise sine modstandere. Mange fremragende forskere sætter
fremdeles sonnetterne nær opunder Hamlet-tiden, og ikke
faa holder vel endnu sammen med Tyler og Dr. Brandes
paa hypothesen om William Herbert og Mary Fitton som
to af hjørnerne i son net-dramaets irregulære trekant.
Der er dog én gruppe af sonnetter, og det efter mit skjøn
den vigtigste gruppe, som jeg tror kan afgjøre spørsmaalet
om sonnetternes tid med fuld sikkerhed. Og før dette
spørsmaal er løst, vil der være et ikke uvigtigt led i Shakespeares
udviklingsgang, som glider op og ned uden at have nogen
fast plads, nemlig digterens sværmeriske venskab overfor
en ung mand af fornem stand og lians «mensvorne»
kjærlighed til en kvinde. Det er klart af sonnetterne, hvis disse
skal opfattes biografisk, at venskabet bidrog til at befri ham
fra en for ham selv utilfredsstillende og nedværdigende
lidenskab. Hovedspors maalet om sonnetterne er ikke
personernes navne, skjønt ogsaa disse kan have sin store interesse;
men spørsmaalet er først og fremst dette: Skal
sonnet-for-fatterens lidenskab for den mørke dame og hans
sværmeriske venskab for en ung mand, som blev fanget af den samme
dame, sættes til begyndelsen af nittiaarene (omtrent 1591 til 1594)
eller til slutningen af nittiaarene (1598 til 1601). Og samtidig maa
det spørsmaal løses, om sonnetterne i det store og hele
fremstiller virkelige og ikke blot tingerede begivenheder. Disse to
spørsmaal maa efter mit skjøn stilles og løses sammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
