- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tolvte aargang. 1901 /
76

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: William Shakespeare

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

76

Chr. Collin.

hængende kontrast-stykker. Og i sonnetterne finder vi netop
den samme vaklen hos digteren eller svingning mellem en
yderliggaaende og undertiden meget kras «naturalisme» og
en ligefrem asketisk moral. Dette stemmer med, at ialfald de
fleste af sonnetterne sandsynligvis er skrevne mod slutningen
af Shakespeares «læreaar», da han følte sig paa en gan g
tiltrukken af tidens modsatte hovedstrømninger. Hele
son-netdramaet, saaledes som det kortelig fremstilles i den
son-net, no. 144, hvoraf begyndelsen er gjengivet ovenfor, er jo
en kamp mellem sanselig lidenskab og et rent og forædlende
platonisk venskab. En naturalistisk etik, som fremhævede
naturdrifternes ret, i modsætning til middelalderens askese,
og paa den anden side en fornyelse af platonismen, som
ansaa venskabet eller «sjælenes forbund» som den høieste
form af kjærlighed, — disse to arter etik var netop de vigtigste
af de hovedstrømninger, som fra Italiens renaissanse trængte
befrugtende ind i engelsk kulturliv paa Shakespeares tid,
især i løbet af hans ungdom. Og begge disse
retninger-er som nævnt overordentlig tydelig afspeilede i Shakespeares
sonnetter. Den skjønne sonnet no 116 forherliger venskabet som
trofaste sjæles forbund eller ægteskab til døden, a marriage
of true mincls. I andre sonnetter fremhæves derimod de
sanselige drifters ofte uimodstaaelige styrke, men rigtignok saa,
at resultaterne af deres frigjørelse ikke tilfredsstiller digteren.

Sonnet no. 129.

Forødeise af liv i skammens ørken
er vellysts verk. Før den til maalet naar,
er den en morderisk, mensvoren, mørk en,
en vild tyran, grum, troløs, raa og haard.

Blindt efterstræbt, udover maal og maade,
men tilfredsstillet vækker den foragt.
Blindt hadet, som den lumske agn og aate,
saasnart dens skjulte, bitre braad er smagt.

Afsindig gjør den, ønsket eller eiet;
havt eller savnet lige grænseløs;
en salighed, med pine fluks opveiet,
forud en fryd, bagefter drøm og døs.

Det ved enhver, men ingen skyr den himmel,
som til et helved lokker verdens vrimmel. 1

1 De to sidste linjer efter Adolf Hansens dygtige danske oversættelse
af sonnetterne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:19:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1901/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free