Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: William Shakespeare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare.
.77
Denne beskrivelse stemmer nøiagtig med skildringen i
«Lucretia» af Tarquins sjælepine og selvforagt, efterat han
har begaaet sin voldsdaad. Og der er al sandsynlighed for,
;at begge disse fremstillinger er fra omtrent samme tid.
Tarquin har ligesom Shakespeare selv i sonnetterne en meget
lidet «robust» eller tykhudet samvittighed. Og denne
forholdsvis fine eller ømfindtlige samvittighed er i det hele et
tfamiljetræk hos Shakespeares forbrydere og feilende
mennesker. Det gjælder til en viss grad selv om Richard den
tredje og endnu mere Macbeth og hans hustru.
Samvittigheden som udtryk for den høieste eller mest sammensatte
form af livsdrift dukker hos de mest forhærdede op fra
selve det underbevidste sjælelivs dyb og undergraver
forbrydelsens selvtillid og livslyst.
Dette familjetræk hos en stor del af Shakespeares
fantasi-børn træder frem i høit relief, naar vi sammenligner de
hensynsløst ærgjærrige personer hos Shakespeare med hans
forgjænger Marlowes figurer. Marlowes helte, som
Tambur-laine, Guise, Barrabas og den yngre Mortimer, har en meget
robust samvittighed, De plages ikke af samvittighedsnag i
nogen form. Betegnende for forskjellen i etisk begavelse
mellem de to digtere er ogsaa dette, at Shakespeare, efterat
lian havde poetiseret naturdrifternes ret i «Venus og Adonis»,
straks efter følte trang til at skrive et modstykke, «Lucretia»,
hvor han forherligede den ægteskabelige troskab og pegte
paa de etiske idealer som vort livs fødte suveræner.
Marlowe derimod skrev intet modstykke til sit digt om «Hero
og Leander», hvori han forherligede de sanselige drifters ret.
At Shakespeare selv, som saa mange af hans
fantasibørn, af en impulsiv og lidenskabelig natur let blev drevet
til feiltrin, men at han ikke tog sine feiltrin let, vil man
faa et indtryk af ved at læse to af de mest udpræget personlig
farvede son netter, no. 111 og 112.
Sonnet no. III.
Skjæbnen du for min brøde skylden gav.
Sig, ven, at lykken var mig en forræder;
den sørget ikke bedre for mit liv, —
gav skuepladsens låve kaar og sæder. 1
1 mindre tydelig i den engelske tekst, men dog øiensynlig sigtende
lil livet paa brædderne: That did not better for my life provide Than
public means which public manners breed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
