Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Auguste Bréal: Fransk og engelsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Auguste Bréal.
ofte vise sig alligevel (for gadegutterne i Paris er folk med
megen erfaring), at fyren, du taler til, har havt at gjøre med
engelskmænd, som var pyntelige nok — «de bons types aprés
tout» (bra folk alligevel). — Pariseren hilser med latter enhver
ting, som han husker at have seet leilighedsvis: Giraffen i
«Jardin des Plantes», Inslilutets medlemmer i uniform,
englænderne o. s. v. Men hvis vi forsøgte at komme dybere tilbunds i
hans følelser, vilde vi simpelthen komme t.il at blotstille den mest
absolute uvidenhed hos ham, en uvidenhed, som vi vil finde i
alle nationens klasser ligeoverfor nabofolket hinsides Kanalen, en
uvidenhed, som giver sig rigeligt udslag i færdiglavede paastande
— altid beredt til at afgive domme mere end til at tænke. —
Franskmandens ubekjendtskab med englænderen kan blot
sammenlignes med englænderens ubekjendtskab med franskmanden.
Det er ganske naturligt, at tilstaaelse om uvidenhed vilde
blive det endelige resultat, hvis en franskmand blev presset
angaaende sin mening om englænderne. — Men hyppigere vil den,
vi eksaminerer — naar han har havt nogen uddannelse — sige,
at han ikke liker englænderne som nation, selv om han liker
dem personlig. Kanske vil den tid komme, da der ikke længere
er nogen fornuftig grund for et saadant svar. Men nu for tiden
er det blot altfor betegnende. Historieundervisningen, slig som
den gives i alle Europas skoler, er lovprisning af éns eget land
i modsætning til andre lande. Den historie, vi lærer vore børn,
handler væsentlig om krige, og visselig har krigshistorie foraavidt
været en del af menneskehedens historie. Men at lade børn fra
et «patriotisk» synspunkt studere fortidens stridigheder synes mig
at være den sikreste vei til at foranledige strid blandt
menneskene for fremtiden. Den belærelse, som gives skolebørn om
fremmede lande, ligner i høi grad de fortællinger, som
korsikanske mødre fortæller sine børn om de familjer, med hvem de
har en vendetta at ordne.
Vi faar haabe, at den dag vil komme, da slige historier er
arkæologiske kuriositeter, og da vi ophører at samle paa grunde
til gjensidigt had til de yngre generationers katekismus. Da
vil den nationale moral ophøre at være i stadig strid med moralen,
og hvad der er en forbrydelse for individet, vil ikke længere
ansees som ærefuldt for nationen. Nu for tiden, da den offentlige
mening begynder at blive kjendt med noget, som heder national
moral, og da hvert land gjør store anstrengelser for tydelig at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
