Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Auguste Bréal: Fransk og engelsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fransk og engelsk.
87
nemført indfald. — Saadanne samlinger, som fremvises i store
omnibus’er eller i muséerne og kunstgallerierne, kunde man
aldrig træffe paa i nogen by i Storbritannien. Saadanne typer kan
man ikke tro repræsenterer en nation. Og dog er det netop disse
figurer, som forekommer det parisiske publikum at være «/es
English». Og det er sandsynligvis paa grund af en eller anden
lighed med dem, at vor gadegut fandt ud Cambridge-manden.
Herfra og til at fremsætte en teori om race uudslettelighed er
bare et skridt — men et skridt, som jeg er fast bestemt paa
ikke at tage. At søge efter nogen etnisk enhed for at forklare
et udraab, som lige godt vilde passe til en kanadier, en australier
(ofte til en amerikaner) eller til ethvert produkt af den indviklede
blanding af racer, som udgjør hovedmassen af «det forenede
kongeriges» borgere, vilde blot være en afart af galskab. Kanske
vil engang i fremtiden en teoretiker beskrive for os de
karakteristiske egenskaber hos «the Imperial race». Imidlertid maa vi
dog faa lov til at smile over saadant. Naar livsvilkaar,
opdragelse og religion giver en tilstrækkelig forklaring, behøver man
ikke at gjøre hypoteserne endnu mere indviklede.
Hvis vi havde kunnet eksaminere den gut, som raabte efter
min ven, og han havde været oplagt til at svare, vilde vel
følgende samtale have fundet sted: Hvorfor raaber du «Aoh ges!»
efter herren her? —Poiirqiioi? C’est pas an English? C’est
pent-etre un America in 9 (Hvorfor? Er han da ikke en engelskmand?
Er han kanske en amerikaner?) — Nei, han er englænder. Men
hvorfor raaber du sligt efter ham ? — «Mais, parce-qii il est English»
(naturligvis fordi han er englænder.) — «Men hvad har
englænderne gjort dig? — Moi? Rien. Les Anglais9 Oh, la la! Iis
ont de bonnes billes. — Et pnis je men fiche. Les English, il
rien fant pius! Iis se sont fait flanquer des piles par les Boers.
Iis ne Vont pas volé. Aoh ges! (Mig? Ingenting. —
Englænderne? Aa, du store min! Det er folk med mynt, det. Forresten
blaaser jeg af dem, jeg. Englænderne, hvad skal vi med dem !
De har faaet ordentlig af boerne; det har de godt af. Aoh ges!)
Hvis vi drev vore spørgsmaal lidt videre, vilde vi sandsynligvis
tilslut lokke frem clet argument, at englænderne brændte Jeanne
d Arc, og at de er hyklere, som kommer for at more sig i Paris.
I virkeligheden giver det pariserne netop den forønskede
anledning til at øve sit vid. Visselig har den nationalistiske presse i
den senere tid villet gjøre gjønet mere fiencltligt; men det vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
