Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Vore nationale forhold og fremtidsudsigter ved aarhundredskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vore nationale forhold og fremtidsudsigter ved aarhundred-skiftet. 107
knytter sig. Norsk og dansk derimod repræsenterer, trods
;al overensstemmelse, to forskjellige nationaliteter. Dansk
skriftsprog i Norge maa altsaa, saa forstaaeligt det end kan
være for alle nordmænd, saa bekvemt og brugeligt for norsk
iaandsudvikling, alligevel opfattes som noget abnormt, en
forrykkelse af tingenes naturlige orden. Det har, trods alt
hvad der kan siges til dets fordel, nationalfølelsen imod sig
eller det har ialfald ikke nationalfølelsen saaledes for sig,
som det behøver for at kunne hævde sig nogenledes rent og
harmonisk ligeoverfor talesprogets paavirkninger.
Det forholder sig med denne tale om det danske
skriftsprogs forstaaelighed og fordele for os som motivering af
den paastand, at alt maalstræv ret og siet bør nedlægges og
udryddes, paa en lignende maade som med de
ræsonnements, hvorved svenske politikere, især i unionens første
tider, men ogsaa nuomstunder en og anden gang (skjønt
nuomstunder langt sjeldnere og langt mindre frejdigt) har
søgt at vise nordmændene, at de ikke bør modsætte sig en
«virkelig forening». Norsk og svensk er saa ligt, har det
hedt, at man gjerne kan betragte nordmænd og svensker som
ét folk; hvorfor saa opretholde en ydre adskillelse, hvorved
kræfterne spredes istedetfor at samles. Præmisserne i disse
ræsonnements kunde for en god del være rigtige nok; men
selv om de havde været rigtige allesammen, vilde de ikke
ha forslaat til at bære oppe konklusionen. Den vigtigste,
den afgjørende faktor ved regnestykket er nemlig glemt:
Norsk og svensk er, trods al overensstemmelse, to
forskjellige nationaliteter og har været det, saalangt historien gaar
tilbage; der er og har været norsk nationalfølelse og svensk
nationalfølelse, men aldrig nogen norsk-svensk eller
skandinavisk.
Det staar altsaa fast, at lier er «et brudd, som vil bøtes»,
— at der ifølge vore historiske forhold er os forelagt paa det
sproglige omraade en særskilt opgave, som vi ikke kan gaa
afvejen for. Spørsmaalet om en «maalrejsning» eller en
«maalrenskning» har da ogsaa været over os som en mare
i de sidste menneskealdere; man har en og anden gan g
troet at være færdig med det; men det har vist sig at
være en illusion; spørsmaalet har ikke villet gi os fred,
og det er bleven rejst fra de iøvrigt mest afvigende
synspunkter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
