Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Vore nationale forhold og fremtidsudsigter ved aarhundredskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
J. E. Sars.
farvet, var og er talesproget, baade byernes og bygdernes,
ifølge sin oprindelse norsk, om end bysproget fra først af
stod det danske skriftsprog meget nærmere og har modtaget
en meget sterkere paavirkning af det end bygdernes
talesprog.
Mellem skriftsproget og talesprogene har der altid
bestaaet et saadant forhold, at de gjensidig har paavirket
hinanden; men i hensyn paa disse paavirkninger styrke og
retning er der i tidens løb indtraadt en meget væsentlig
forandring. Gjennem lange tider var det skriftsproget, som
sterkest paavirkede byernes talesprog, og dette igjen, som
paavirkede bygdernes talesprog. Endnu for et par
menneskealdere siden gjaldt det for fint at «danske»; naar man havde
valget mellem norske og danske ord og ordformer, norske
og danske benævnelser paa den samme ting, valgte man
gjerne de danske; man la an paa at tale mest muligt som
en bog, d. v. s. holde sig skriftsproget efterrettelig. Paa
skolerne blev det indprentet børnene, at de maatte vogte sig
for at bruge i tale og skrift de saakaldte «provinsialismer»;
det var orel og udtryk, som hørte bondesproget til, og
bondesproget gjaldt for at være et stygt, ildeklingende jargon. I
cle senere tider har strømmen vendt sig og løber nu i den
stik modsatte retning med en øjensynlig stadig voxende
styrke. De fleste af de provinsialismer, som Lyder Sagen
advarede sine disciple mod, og en hel hob andre, som han
neppe kjendte, har faaet borgerret, mange i skriftsproget,
endnu mange flere i det saakaldte dannede talesprog. Man
har lært at respektere bondemaalet, efterat man har lært det
bedre at kjende; man tinder ikke længer, at det er stygt og
ildeklingende: tvertom! Paa samme tid er det gaat svært
tilbage med respekten for det givne almindelige skriftsprog;
det gjelder ikke længer for at være det «rette»; det opfattes
ikke længer som normen, som man har at holde sig
efterrettelig ogsaa i sin tale, under straf af at bli anset som et
udannet menneske. Man lægger ikke længer an paa at tale
som en bog; man finder det endog latterligt, naar nogen
stræver med at gjøre det. Det «dannede» talesprog har mere
og mere frigjort sig for skriftsprogets kontrol og er i samme
grad blevet mere tilgjængeligt for paavirkninger fra andre hold.
Det er flere forskjellige aarsager, som har samvirket
til at fremkalde denne forandrede strømretning: voxende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
