Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Vore nationale forhold og fremtidsudsigter ved aarhundredskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vore nationale forhold og fremtidsudsigter ved aarhundred-skiftet. 115
sands for, hvad der er naturligt og friskt; voxende
tilbøjelighed til at undergi de nedarvede autoriteter kritik og
skaffe plads paa deres bekostning til en friere udfoldelse af
alle særegne evner og anlæg o. s. v. Men hvad der kanske
mere end noget andet har virket til at gi strømmen fart, er,
at den har havt og har med sig nationalfølelsen, en af de
elementære kræfter, som, naar den engang er sat i
bevægelse, arbejder uden at trættes. Man har været saameget
mere villig til at oprøre sig mod skriftsprogets autoritet,
fordi man har faat vide, at det ifølge sin oprindelse og sit
væsen er dansk, og man har fundet det saameget latterligere
at tale som en bog, fordi det er enstydigt med at tale som
en dansk bog.
Ifølge denne bevægelse er afstanden mellem skriftsproget
og det «dannede» talesprog hos os blevet saa stor og
iøjnefaldende, at det har vakt betænkeligheder i pædagogisk
henseende. Det maa stadigvæk hede: saadan tales der, saadan
skal der tales, men saadan skal der skrives. Et tungt stræv
er herved paalagt børn og lærere, — et forbrug af tid og
kraft, som kunde tænkes bedre anvendt. Det samme
spørsmaal, som fra sproglig-konservativt standpunkt har været
rettet til maalstræverne, kan altsaa vendes om og rettes til dem,
som holder fast ved den nuværende skriftsprogsform : Har vi
raad til dette? Om engelskmænd og franskmænd har raad
til at holde to sprog, et talt og et skrevet, har vi raad til det,
— vi, et lidet folk, hvor kjendskab til fremmede sprog er
en saa nødvendig forudsætning for almen dannelse?
Naar det ikke har villet gaa med kravene paa en
reform af engelsk og fransk retskrivning, saa det skrevne sprog
blir noget mere lempet efter det talte, kommer det vistnok
for en stor del deraf, at engelsk og fransk skriftsprog i sin
nuværende form er udsprunget af folkenes egen indre
udvikling og at de opfattes som et slags aandigt fædreland, for
hvilket man nærer en dyb følelse af pietet og kjærlighed.
Hos os er en slig opfatning og en slig følelse utænkelig. I
Frankrige og England — som i Danmark og Sverige — kan
det gjelde som den største ros for en forfatter, at han
skriver sit sprog (d. v. s. skriftsproget) rent og korrekt. Hos os
kan det ikke opfattes anderledes end som en yderst tvilsom
kompliment at bli kaldt en skriftsprogs-klassiker; man maa
ha en følelse af, at vedkommende derved blir git plads i et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
