Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Vikingetidens kultur og livsanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
Alexander Bugge.
drab altsammen. De gamle vikinger var krigere og
kjøbmænd paa samme tid. Naar de kom til en fremmed havn,
sluttede de først fred med indbyggerne paa en viss tid, dage
eller uger; da holdt de marked, handlede og kjøbslog. Først
naar denne tid A^ar forbi, var der krig og ufred, og de kunde
herje og røve, som de bedst lystede. De gamle vikinger var
store kjøbmænd. Hvor de kom hen, gav de handelen og
skibsfarten nyt opsving, og de gammelnordiske betegnelser
for vegt og mynt, marken, halvmarken, øren og
penningen vandt udbredelse rundt om i Vesteuropa, i
England, i Skotland, i Irland og i Nord-Frankrige. Ja i et
land sorn Irland var der før nordboernes tid ingen byer,
ingen skibsfart, ingen handel; udviklingen heraf skyldes
nordboerne. Kjærlighed til sjøen gjorde nordboerne til de
ypperligste sjømænd paa den tid. Medens de folk i Europa,
som ellers drev handel og skibsfart, bare vovede at seile
langs kysterne i ræclde dagsreiser fra havn til havn, seilede
nordboernes drager og knarrer frygtløst ud paa det aabne
verdenshav. Nordmændene var det første europæiske folk,
som over havet gjorde opdagelsesreise!’ i middelalderen. Paa
Harald Haarfagres tid levede der nordligst i Haalogaland
en høvding ved navn Ottar. «En sommer vilde han finde,
hvor langt mod nord landet strakte sig, og om der boede
noget menneske nordenfor ødemarken» (cl. e. Finmarkens
vidder). Og saa seilede han langs Finmarkens kyst, rundt
Kolahalvøen og helt ned til bunden af det hvide hav. Senere
drog-han over til England, gik i Alfred den stores tjeneste og gav
ham en nøiagtig og kyndig skildring af sin reise. — Den
første videnskabelige polarfærd. — Nordmændene seilede
ogsaa, som vi alle ved, til Grønland og Nord-Amerika. Og
de formaaede ikke bare at opdage clisse lande, men at seile
did gang efter gang, og i Grønland grundede de en nybygd,
som holdt sig i fire hundrede aar.
Dette møde med fremmede folkeslag og fremmede
kulturer, med angelsakser, irer og franker, med Karl den
stores verdensrige og Konstantinopels østerlandske pragt
gjorde blikket videre, synet friere. Fra det Karolingiske
monarki hentede saaledes Harald Haarfagre sin store
kongstanke; hans skattesystem, hans tilegnelse af bøndernes odel,
hans administration med jarler og lendermænd i spidsen,
alt dette er gjort efter forbilleder fra Frankerriget. Som de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
