Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Vikingetidens kultur og livsanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vikingetidens kultur og livsanskuelse.
151
irske fyrster omgiver Harald Haarfagre sig med hirdskalde.
der sidder nærmest ved lians høisæde og — ligesom de
irske skalde — i indviklede versemaal og med kunstige
kjendinger kvæder til kongens pris. Og livet ved hans hird
er som hos de mægtige udenlandske konger. Der er krigere,
som lønnes meel guld, vaaben og prægtige klæder. Der er
spillemænd og jonglører, ja endog en hofnar, Andad, som
spiller den taabelige, leger med sin øreløse hund og faar
kongen til at le.1
Prydkunsten paavirkes af vesterlandske forbilleder. Og
paa de britiske øer, især paa øen Man, ser vi nordboerne
bygge videre paa den vidunderlige keltiske ornamentik
og skabe nye, friere og virkningsfuldere ornamenter,
baand-slyngninger med drager og skjolddækkede orme, en kunst,
som derfra vinder indpas ogsaa i Norden.
Vikingetidens kamp og strid, fuld af farer, af snar daad
og sterke karakterer, mødet med kristendommen og meel
overlegne kulturer, satte sit præg paa folkenes tro og
hævede cle gamle guder, Odin og Thor og deres følge, op fra
at være tarvelige gucler for vind og veir til Aasgaards
straalende verden. Yggdrasils ask voksede — under indflydelse
af det kristne kors — fra at være den krøgede veirbidte ask
hjemme i tempellunden op til at bli verclenstræet, som
skygger over mennesker og guder og har sine rødder i skjæbnens
urdyb, et sindbillede paa verdensaltet. Den gamle tro paa
verdens undergang ved ild voksede — under indflydelse fra
kristne forestillinger og middelalderlig filosofi — i Vøluspaa
op til en mægtig digtning om verdens oprindelse og
undergang, et forsøg paa at løse tilværelsens gaader.
Grundet paa ældgamle sagn, men ny i sin form, en
frugt af vikingetiden og Nordens folks møde meel
angelsakser-, franker, irer, opstaar en digtning om guder og helte,
som i tankens dybde, i menneskeskildringens klarhed, i
handlingens dramatiske knaphed staar paa høide med den ypperste
heltedigtning. Vi føres ikke som hos Homer paa brede bølger
forbi solglade strande med skjønne, harmoniske mennesker-.
Der er ikke som i den indiske heltedigtning en urskog af
billeder, en tropisk fantasi. Det er som i kampen, hvor
sverdene mødes, og klingerne farer som lyn gjennem luften:
1 Jfr. Thorbjørn Hornkloves «Ravnesang».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
