Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Böcklin og den tyske malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Böcklin og clen tyske malerkunst.
197
I 1827 fødtes i Basel Arnold Böcklin.
Den kunstner, som i tysk kunst reiste skinnende søiler
mod blaa himmel, som plantede menneskets hvide, varme
vækst i dyb muldjord, som bøiede jordens løvfylde under
varme søndenstormes brus, som slåp bølgerne løs, forat de
skulde vælte og tumle sig og skumme.
Det har været sagt om Böcklin, at han pleiede at
arbeide paa den maade, at han laa paa en bænk i sit atelier
overfor det blanke lærred, med chianti-fiascoen ved siden
og røgte stærke cigarer, for saa af og til at springe op og
slænge en stærk farve ind i lærredet. De farveklange, som
han paa denne maade gav sit stimulerede stemningsliv luft
i, skulde saa lidt efter lidt forme sig til et billede.
Det er sikkert løgn. For saa vidt som Böcklins
billeder altid tydeligvis er bygget over en gjennemtænkt
tegning.
Men det er en dybsindig løgn, som rummer mere
sandhed end alle samvittighedsfulde beretninger om, hvordan
hans billeder egentlig blev til.
Böcklins billeder er først og fremst akkorder,
mægtige anslag i farver, som er rythmisk grupperet i masser.
Dernæst først er de idéer.
Men inderst inde er de alle — hans landskaber som
hans portrætter, hans allegorier som hans mythiske
genrescener, ja selv de af hans billeder, hvortil han halvveis som
paaskud for en malerisk idé har hentet sit stof fra den
bibelske motivkreds — alle er de malede
sindsstemninger, som nærmere eller fjernere, oftest ganske tæt og
nært er i slegt med dem, som et menneske føler, naar
han med aabne sanser vanker om i fri og stor natur.
Ikke et eneste af Böcklins mere kjendte billeder er
nøgterne naturskildringer, er «malede efter naturen». Han
hadede den direkte naturgjengivelse i kunst, fandt den
unyttig og latterlig.
«Vel kan det være ganske bra af og til at bringe et og
andet direkte fra naturen ind i billedet; kun maa man siden
ud af hovedet og ganske efter godtykke fordærve
natur-.studien og gjøre den bekvem for sin idé.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
