Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Böcklin og den tyske malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
Jens Thiis.
Det var den lære, han atter og atter prækede for sin elev
S c h i c k, en ung tysk maler, som med andægtig beundring
har nedtegnet hvert et ord om kunst, som udgik af
mesterens mund, i den tid han var sammen med ham i Rom.
Böcklins kunst er helt og holdent erindringskunst.
Instinktivt og theoretisk følte den eneste store
landskabsmaler, som de tyske har eiet, en sky for den direkte
naturafbildning, som en fra fangeburet undsluppen ørn maa
føie den for alt, hvad der ligner spærrer og stængsel.
Og dog er hele Böcklins kunst naturstemninger.
Ikke bare hans landskaber, men hans figurbilleder, ja paa
en vis maade ofte ogsaa hans portrætter.
For ret at frigjøre sine naturindtryk for alt splittende og
tilfældigt, for at forenkle dem og forstærke dem, komprimere
dem til den tætteste essensialitet stængte han naturbilledet
inde i sin erindring.
Her undergik det en langsom forvandlingsproces. Flød
ud og blandede sig meel hans oprindeligste aandselementer,,
ophededes af hans lidenskaber, rensedes og klarnedes
gjennem langvarig refleksionspaavirkning, indtil det omsider
«fældede» sin inderste rene gehalt — det fantasiprodukt, som
han meddeler gjennem sine billeder.
Oftest er de oprindelige naturindtryk efter denne proces
saa at sige gaaet over til en helt anden agregattilstand.
Hyppigst har de antaget menneskelig eller i
menneskelignende skikkelse.
De gamle grækere legemliggjorde naturen i
menneskelignende skikkelse, fornemmede nymfen i kilden og dryaden
i træet, saa kentaurer og satyrer i Pans dybe skove og paa
fjeldvidden, hørte sirener og najader og tritoner lege og rase
i bølgernes element.
Paa lignende maade, men mere ubevidst, menneskeliggjør
jo i virkeligheden endnu den dag idag hvert menneskeligt
gemyt det stormende hav, den flommende elv, den brændende
soldag — alle sine naturindtryk, ja egentlig alle sine
fornemmelser af den ydre verden.
Kun at denne anthropomorfisme hos det moderne
menneske helt eller delvis er frigjort fra mythe og religion. Er
en blot og bar anskueliggjørelse af det sansede, som
fantasien med begjærlighed griber og udformer videre —
digtende eller billedskabende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
