Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Böcklin og den tyske malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Böcklin og clen tyske malerkunst.
205
Allerede meget tidlig i sin produktion malte Böcklin det
billede, som er det mest typiske inden denne motivkreds,
«Hyrde, som flygter for P a n» (i det Schack’ske galleri
i München).
Billedet er en figurkomposition i landskabelig omgivelse,
og landskabet er figurerne malerisk underordnet. Alligevel
er her, som næsten altid i Böcklins kunst, billedets ophav
og egentlige motiv et landskabsindtryk, en naturstemning.
Tiltrods for, at billedet fremstiller et voldsomt bevæget
optrin, skildrer det i virkeligheden stilhed, ensomhed. Den
store lydløshed, som hersker ude i ødemarken paa en solhed
sommerdag, og den dæmoniske magt, som naturen øver over
menneskesindet, naar det er i ensomhedens vold.
Men som saa ofte har Böcklin grebet sin opgave
dramatisk an, og han har her forvandlet idyllen til et larmende
optrin. Han har ikke fundet maleriske midler stærke nok
til at skildre, hvor ensomt, hvor stilt det landskab var,
som han hin gang vandrede gjennem, og for at naa sit
kunstneriske maal og meddele sit indtryk med
tilnærmelsesvis styrke har han belivet ensomheden og dræbt stilheden.
Han har valgt at skildre ensomheden gjennem larmen, som
pludselig bryder den, ensomheden gjennem den forfærdende
følelse, at man ikke længere er alene.
Den rædsel, som en liden tilfældighed, en pludselig lyd,
en uventet og fantasivækkende naturform kan indgyde et
menneske i naturens ensomhed — «den paniske skræk» —
er saaledes blevet billedets ydre motiv.
I middagssolens hede oppe i den stenede ur er hyrden
pludselig blit revet ud af sin dorske ro ved at se en kantet
stenblok uventet dukke op over klippekammen, og i det
flimrende sollys synes den ham et levende væsen — selve
den store Pans leende ansigt er det, som reiser sig over
a åsryggen!
Grebet af vild rædsel ved det uheldvarslende syn styrter
han afsted i spidsen for sin hjord med armene slynget om
hodet til værn, med faarepelsen flagrende og kyrbisflasken
diglende i remmen efter sig.
Og skrækken har grebet dyr som menneske. Det er
ikke let at sige, i hvis fysionomi forfærdelsen maler sig mest
levende og mest komisk, i hyrdens eller i bjældebukkens,
slig som de i livræd sprang styrter os imøde nedad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
