Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Jens Thiis: Böcklin og den tyske malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
Jens Thiis.
skrænten — mens Pans latter klinger bag dem fra
tjeld-kammen.
Lille latterlige menneske, store grusomme natur!
Skjønt dette billede hører til Böcklins tidligste og ikke er
særlig interessant i koloristisk henseende, er «Hyrden og
Pan» en god maalestok for, hvor langt dette maleriske
talent formaar at strække sig ind over digtets og tankens
domæne uden derfor at gjøre vold paa sin naturlige
udtryksform, billedet,
* *
*
1 slegt med det sidstnævnte billede, men uden dets
humoristiske tendens, er det bekjendte «Drageslugten»,
som ligeledes tilhører kunstnerens [tidlige produktion,
men er mere udpræget Böcklinsk i koloristiken (i Schacks
galleri).
Engang paa en ensom fjeldvandring i Alperne blev
Böck-lin overrasket af taage, som slog ned fra tinderne bag ham,
alt mens dagen heldede og lyset svandt og det endnu syntes
endeløst langt til mennesker.
Med faren i ryggen øgedes skridtenes fart til løb, og
fjeldviddens befriende ensomhedsglæde forvandlede sig til en
snørende angst for at miste den sti, som førte til livet.
Det gik godt. Böcklin naadde uskadt frem til
mennesker. Men den næste dag stod idéen til «D r a g e-s 1 u g t e n»
levende for ham:
I et trangt fjeldpas mellem styrtbratte klippevægge, som
oventil mødes og stænger dagens lys ude, fører en gammel
viadukt hen over afgrundene og over den larmende alpeelv i
dybet,
Det er en frygtelig dag. Oppe i høiden raser stormen
og presser bunker af klam taage ind i fjeldriften, og nede
fra dybet gyver det af skumstænk fra den opsvulmede elv.
Den smale viaduktkam er smuldrende af ælde og sleip af
indestængt fugtighed. Et sted er endog adkomsten hæmmet
af et vældigt stenras. Ovenover dette skimtes i halvmørket
et svart hul i fjeldvæggen, porten til en uhyggelig hule.
Gjennem dette pas arbeider en liden skare af reisende
sig frem. Allerede har de lykkelig passeret de svælgende
dyb paa begge sider af veikammen og overvundet stenrasets
hindringer. Vi ser dem nu i det fjerne tegne sig mod fosse-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Jan 20 17:19:27 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1901/0214.html
