Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Böcklin og den tyske malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Böcklin og clen tyske malerkunst.
207
sprøiten i ilsomt løb mod den lille bro, som fører over til
den anden fjeldvæg. Frygten har klumpet det lille følge
sammen i tæt flok og tydeligvis anspænder de sin yderste
evne for at slippe ud af denne helvedesslugt, hvor de føler
den visse død hale ind paa sig i ryggen.
Thi ud af huleporten ser vi døden orme sig frem i form
af en rædselsfuld kjæmpeøgle. Allerede har den strakt sin
lange slangehals ud af aabningen, og med snogagtige
bevægelser veirer dens spidse hode med det lange næbformede
gab efter bytte. Om et øieblik vil kjæmpekrybet paa sin
vortede bug glide nedad stenraset og indhente de ulykkelige,
som dragen i sin grumhed alene har ladet passere for at
vække haab om overstaaede farer.
Mange er de malere, som har fremstillet døden og
frygten f’or døden. Og mange er de billeder, hvor døden er malet
med dybere mening end her. Men aldrig er dødsangsten
blit tænkt i en mere uhyggelig skikkelse end dette
modbydelige antidiluvianske kjæmpekryb, som slimer sig frem
gjennem den dystre afgrund.
Ved siden af romantiken i et billede som dette er der et
drag i Böcklins kunst, som snarest maa betegnes som m
y-s t i k. Og dette element har vistnok i særdeleshed bidraget
til at skræmme det store publikum bort fra Böeklin, før
my-stiken kom paa mode.
Det store publikum kan ikke like mystik, vistnok først
og fremst, fordi det er bange for at lade sig mystificere. Det
forlanger af en kunstner, at han skal gi fuld og letfattelig
besked. Nysgjerrigheden taaler ikke at være
utilfredsstillet.
Man tilgir en kunstner, at han ikke gjennem sit ku n
st-værk formaar at udtrykke sin idé, men man tilgir ham
ikke, at han ikke meddeler sig klart og tydelig gjennem
kunstværkets titel. Han udsætter sig da for at bli anseet
for en hemmelighedskræmmer.
Og hemmelighedskræmmeri var endnu ikke, sammen
med de høie halsbind og det lange nakkehaar, blit
kunstmode, da Böeklin midt i realismens og naturalismens
tidsalder malte billeder som «Schweigen im Walcle», «Her-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
