Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Paulsen: Digte - Ariadne - De gamle sagaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
John Paulsen.
Ariadne.
Ved havet ensom sidder Ariadne
med tunge taarer paa den blege kind.
Et seil forsvinder hastig i det fjerne
— og efter seilet stirrer hun sig blind.
Ak, endnu ikke kan sit tab hun fatte! . . .
Den utro Theseus hende har forladt . . .
Bort fører skibet ham og — livets lykke . . .
Igjen hun sidder som i dødens nat.
Da nærmer sig den sørgende en yngling
med fløitespil, med vinløv om sit haar
og pantherskindet om de nøgne skuldre . . .
Hun Bakkus ser i al hans skjønheds vaar.
Naar du er ensom med din største smerte
og døv for menneskernes falske trøst,
da først det himmelske dig aabenbares:
— I smertens sprog du aner gudens røst.
De gamle sagaer.
Jeg reiste om i fremmed land,
men kjendte ikke hjemmet.
Jeg læste andre landes sagn
— mit eget var mig fremmed.
Da jeg kom hjem, en bog jeg fandt
gjemt i min faders hylde.
Jeg læste i den . . . Paa hvert blad
stod ord, som kunde trylle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
