Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Paulsen: Digte - De gamle sagaer - Liten Inger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte.
219
Jeg læste i den dag og nat
— mod fjerne tider bar det —
mens hjertet slog og kinden brandt.
Den gamle Snorre var det.
Nei, er jeg af slig storæt født?
Hvad glans af fædres ære! —
Jeg kyssed bogens gule blad
saa stolt af norsk at være.
Jeg kjendte mig som Askelad,
der uden det at vide
med ei blir prins og sæde faar
ved kongens egen side.
Liten Inger.
Hun bor derinde i skogens dyb,
hvor rydningsmands øks ei klinger.
Om panden bær hun en krans af lyng
og kaldes for «liten Inger».
Hun kan ikke fatte menneskeord,
hun ler, naar om elskov jeg taler.
Men vel kan hun fatte fuglenes sang,
naar solen bag aasen daler.
Hun kan ikke fatte menneskeord,
hun ler af min sorg og kvide.
Men vel kan hun fatte træernes sprog
og elvens suk under lide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
