Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Harris Aall: Bevolutionsideernes virkeliggjørelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
Cand. jur. H. Harris Aall. Revolutionsideernes virkeliggjørelse.
selve menneskenaturen og derfor ogsaa i det enkelte
menneskes følelsesliv, — desto mere er derfor individets kjendskab
til eget væsen afspeilet mod udenverdenen en betingelse for
dens seierrige hævdelse. Som vi nu altsaa har seet, kan der
vistnok ikke opstilles noget absolut almengyldigt gode, men
vel en flerhed generelle goder, som modsvarer trangen hos
en flerhed mennesker, eier er forbundne ved enhed i
livsvil-kaar, tid, sted eller kjøn, og at der forefindes saadanne
fælles-opfatninger med udspring af overensstemmelse i en række
individers følelsesliv, er da ogsaa historisk. Saaledes er der
og vil eier vel altid være forskjel mellem, hvad der for mænd
og for kvinder vil stille sig som høieste livsværdi, og lighed
mellem de opfatninger, repræsentanterne for hvert af disse
kjøn vil nære. Fra mænds synspunkt blir det let gaadefuldt,
hvorledes kvinder slegt efter slegt kan spille moderskabets
hazarcl om sit velbefindende, ja sit liv, ligesom kvinder vil
linde det uforstaaelige at mænd saa tidt foretrække
ungkarlelivets frihed fremfor clet rolige hjems lykke. Grunden ligger
i begge kjøns typisk forskjellige følelsesliv. Følelserne
regjerer verden.
Udviklingens lov er det, som negter os den absolute
løsning af tilværelsens gaader over godt og ondt, men den
bringer os til at søge dybere og endnu dybere ind i
forstaaelse af vor egen menneskenaturs væsen ved at belyse
den meel den mest muligt omfattende indsigt i det univers,
hvortil vi kan staa i forhold, forat vi saaledes kan afstroife
individuelle særligheder, der ikke bunder saa dybt i vor
menneskenatur, at de har menneskelig livsværdi, medens vi
med øget fasthed hævder, hvad der har saadan livsværdi.
Og vi gjør det ledet af tro paa, at dersom intet enkelt er
absolut godt, saa blir clet ensidige gode netop ondt og
mangfoldigheden af goder netop clet høieste gode, og at clisse
mangfoldige idealer maa bæres frem af forskjellige
repræsentanter med indsigt i deres eget og menneskehedens væsen. —
Vor historiske oversigt gaar hundrede aar tilbage, til tre
nyfødte fællestanker, den franske revolutions bloddøbte børn,,
denne hellige treenighed af aandsideer: frihed, liglied og
broderskab.
De forhold, hvoraf disse tanker var udgaaet som
virkelighedens ideale modsætninger, vil vi ikke gaa nærmere ind
paa. Aartusinder havde lidt under magtsamlivets uretfærdig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
