Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Harris Aall: Bevolutionsideernes virkeliggjørelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rrevolutionsideernes virkeliggjørelse.
245
heder, mangfoldige var de mislykkede forsøg paa at finde en
fællestanke, hvis støtte i almenmenneskelige følelser maatte
overbevise om det gode og slaa uretten ned, og mod- og
haabløshed over livets kaotiske love og indviklede gaader
lammede sindene, indtil den grublende menneskeaand, pisket
af uretfærdigheders gjenfærder og sin dybe ideale trang hævede
sig til eksplosiv styrke i den franske revolution —
samlivs-gaaden syntes løst.
Vi vil gaa ud fra, at de tre nævnte aandsideer var
lykkelige tanker til menneskehedens gavn. Vi indser, at frihed
saavel for menneskers som for naturmagters tvang er
nødvendig betingelse for menneskeaandens udfoldelse, slegtens
udvikling og individuelt ansvar. At lighed er en følge af
alles frihed, at tvungen lighed er ufrihed, medens fri ulighed
er en ædel ide, der modsvarer den menneskelige
personligheds krav. Og at broderskab skaber bindeled mellem den
hele menneskeheds talløse millioner, en lys, skjøn tanke,
som i talrige livets forhold er uerstattelig, og uden hvilken
friheds- og ligheds-principet vil komme til at lægge isskanser
og pigtraadsgjærder mellem menneskene.
Virkeliggjørelsen af disse tre ideer skulde have faldt i det
nu forløbne aarhundrede. Og vi kan med stolthed paa
menneskehedens vegne dvæle ved det udrettede. Det er i dette
aarhundrede, at frihedstanken har faaet sine talrigste og mest
konkrete udtryk. Slaveri og livegenskab er ophævet. Paa det
økonomiske livs felt har den liberale skoles principer ført
til laugsvæsenets ophævelse og næringslivets frigivelse i alle
civiliserede stater, saavidt jeg ved. Statsretsligt er de fleste
samfund gaaet over fra absolutistisk styre til «fri forfatning»,
folkets selvbestemmelsesret er anerkjendt og givet en ny
institution i den kommunale vedtægtsmyndighed. Troes- og
ytrings- med trykke-friheden er bleven absolut eller udvidet
i overordentlig grad. — Og ligesaa med ligheds-principet.
Adelskab er enten fuldstændig afskaffet eller adelens reelle
privilegier inddragne eller indskrænkede i de fleste stater.
Almindelig værnepligt, skattepligt og stemmeret er indført
eller paa programmet næsten overalt, — England gjør dog i
flere henseender en undtagelse. Samme adgang er der for
alle til statens embeder. Lov og dom er ens for alle. Og
til sikrelse af disse friheds- og ligheds-principer er
bestemmelser optagne i de fleste landes grundlove.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
