Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Harris Aall: Bevolutionsideernes virkeliggjørelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rrevolutionsideernes virkeliggjørelse.
247
kampmidler færre. Ja, frihedsidealet har endog usurperet
omraade fra tidligere tiders broderskab: I laugene var alle
brødre, men clet personlige forhold mellem næringsdrivende
paa grundlag af den fælles kamp med naturlovene har det
sidste aarhundrede ophævet. Fra lærling til mester gik en
sikker trappe, men mellem arbeider og arbeidsherre er der
et uoverstigeligt dyb. Mellem fattiglemmet og millionæren
er skillet ikke mindre end mellem middelalderens borgherre
og jorddyrker. Det retmæssige lighedsprincip har avlet et
retsbeskyttet ligegyldighedens princip: Man har ingen pligt
til aktiv optræden i andres interesse, er retslærens
almensats. Broderskabstanken er saa rent i miskredit, at ogsaa
frihed og lighed rask væk ofres, hvor deres forudsætning
maatte være et uegennyttigt broderskab. I folkeretten
proklamerer stormagterne uden blusel den «sunde,
sentimentali-tetsfri og livskraftige egoimes princip» seierrig over enhver
dermed kolliderende menneskelig følelse og handler derefter,
man erindre f. eks. blot opiumskrigene. Det er uskrømtet
rovdyrmaal det. Og privatretten har vel optaget friheds- og
lighedstanken, men kun saavidt den ikke nødvendiggjør
broderskab. Krig, økonomisk borgerkrig med konkurrance,
strike og lockout inden «samfundene»; toldkrig og «væbnet
fred» eller krig paa liv og død og undertrykkelse mellem
samfundene, optagne som den internationale retslæres
troes-bekjendelse, — en helium omnium contra omnes — det var det
svundne aarhundredes broderskabside.
Vi forbauses. Havde de to høie ideer, frihed og lighed,
gode feer ved sin fødsel, broderskabets ide ingen?
Eller-magtede vor verden ikke at realisere dem alle paa engang, —
og maatte lade den sidste bero saalænge — og saa
fuldstændigt? Men hvorfor blev saa denne den sidste? Var den
ikke mindst lige saa gjennemgribende betydningsfuld som
lighedstanken? Kunde den ikke have optaget ligheden i sig,
vilde verden ikke have været lykkeligere, om al kraft havde
medgaaet til sikrelse af frihed og broderskab, selv om
lighedens nuance af disse to ideer endnu havde maattet vente
lidt paa sine institutioner? Vilde det principielle broderskab
kunnet afføde større ulighed end vor principielle lighed?
— Eller var kjærligheden til hin ide allerede fra først af
ikke saa aldeles ægte, — var hun maaske uægte født denne
dødfødte trillingsøster? — Ja, det tror jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
