Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Harris Aall: Bevolutionsideernes virkeliggjørelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
Cand. jur. H. Harris Aall. Revolutionsideernes virkeliggjørelse.
Vi begyndte vore overveielser med at erindre os
bevidsthedens betydning i vort liv, og vi saa, at det ideale
forhold var den fornuftbestemte følelses herredømme, men
at virkeligheden viser os den instinktive følelses. Vi har
derfor at forsøge gjennem overveielse af de nævnte tre
aandsideers indhold og deres forhold til mandens
følelsesliv, — for det er jo ogsaa her mænd, ikke kvinder, som
har bestemt ideernes politiske virkeliggjørelse — at
udfinde, om nogen af de tre har faldt mer eller mindre i mænds
smag.
Frihedsideen, har den ikke været oppe i mænds sind
før, er der ikke nogen dermed beslegtet ide, som kan give
lys over dennes forhold til mandens sjæleliv? Frihed er et
negativt begreb, ligt fravær af tvang. Og dets positive
korrelat er at herske. Men herskertrangen, det er jo navnet
paa den inderste livsnerve i mandens sjælelige væsen.
«Underkaster eder jorden og hersker,» var den ældgamle jødiske
religions første bud, — et tro speilbillede af mandens urvæsens
selv, — ogsaa kvinden skulde være manden lydig og kalde
ham herre — og romerstatens maxime var: Divide et impera,
— del og hersk! — og det princip har da ogsaa været cle
senere staters. Verdenshistorien er en række udbrud af
denne mandens herskertrang. De blodige krige fra urtid til
nutid, erobringskrigene, religionskrigene, revolutionerne,
protestantismerne, duellerne i vore clage, de har kamp om magten,
undertvingelse eller frigjørelse paa felter, der stadig bliver
af mere aandig natur, til fælles kjendemerke. «Mandens
herskervilje er mandens himmerig», siger et gammelt ord.
Beherskelse af udenverdenen og uafhængighed for sig selv,
selvhævdelse, isolation, at være sig selv — og helst sig selv
nok, frihed, egoisme, mandlig ære og ærgjerrighed,
individualisme, det er de forskjellige udtryk for mandsnaturens
uforandrede karakterpræg, som er trangen til at hævde sin
individualitet som absolut overfor omverdenen, og disse udtryk
vil veksle i fremtid, som de har vekslet i fortid, og vil
gjennem nye former, der stemmer med tidens sprogbrug, afspeile
nuancer i mandens sjælelige kultur og afmerke stadier i
udviklingen. For dette sit væsens krav har manden til al tid
ført haarde kampe og gjør det fremdeles endog i en saa
fortidsmæssig form som tvekamp eller duel. Thi kamp er
individualitetsprincipets revers, det opløser menneskeheden i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
