Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. B.: Teaterkronik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teaterkronik.
335
— at hun elsker ham — at det er for selve hans svagheds
skyld, hun elsker ham! «Her er jeg, Paul Lange!»
Samtalen blev, de gange jeg har overværet opførelsen,
ligesom ført for kunstfuldt, med mange velberegnede tonefald, men
med ikke mange fulde og varme toner. Indtil fru Dybwad
i det afgjørende uclbrud lod ordene gjennembæves af Tora Pars-
bergs store og rige kjærlighed..... Før var der klang af
glas, nu med engang af ædelt, fuldlødigt metal. Og denne
varme klang vedblev at dirre i luften lige til aktens slutning.
Der var en tindrende lykkefølelse i Toras hemmelighedsfuldt
stille afskedsord til værelset og alt, som for et øieblik siden var
vidne til det første kys: «Farvel herinde!»
Den store selskabsscene i anden akt, hvor Tora med rolig
takt og fin overlegenhed byder den af alle haanede og afviste
Paul Lange sin arm og ærespladsen ved sin side, spilles af fru
Dybwad med sterk og glansfuld effekt; men et mere dæmpet
spil havde maaske været af en fuldt saa stor, om end stil
færdigere virkning, og scenen havde isaafald forekommet
sandsynligere, end den nu gjør. Nu spørger man sig selv: men er
da ikke dette deklaration nok? — trænges der virkelig en ny
ved bordet, som Tora foreslaar, og hvad kan det paa den anden
side efter dette nytte Paul Lange at ville hemmeligholde en
forlovelse, som det hele selskab allerede maa kjende?
Rigest og inderligst er fru Dybwads spil i sidste akts store
afgjørelsesscene. I Paul Langes eget inclre staar der en kamp
om livet, og Tora søger med alle de midler, som staar til hendes
raadighed, at støtte de svage magter i ham, som endnu holder
ham tilbage fra det sidste skridt. Iivor hun kjæmper!.....
for ham, hun elsker, for sin egen kjærlighed, for livet paa livet
løs! Først dølger hun sin saare angst, vil vise ham sin vante
muntre ro, kanske kunde clen endnu engang kaste lys ind i hans
sind og jage alle spøgelser tilbage til det dybe mørke, de kom
fra. Men det hjælper ikke, det hjælper altsammen ikke, og
efterhvert som hun ser ind i al denne haabløse hjælpeløshed, stiger
hendes angst, som hun ikke længer kan skjule. Dog, intet
øieblik giver hun sig over, hun har svar paa alle hans spørgsmaal,
kjærligheden gjør hende hurtig, opfindsom, fantasifuld, ud fra sit
dybe kjendskab til hans inderste natur henter hun blinkende
vaaben til verge for hans liv. Og endelig — endelig synes
det, som om hun har vundet sin kamp. Da straaler hun
stille-Da siger hun hviskende, idet hun gaar, dette smilende «siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
