Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. B.: Teaterkronik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
Tea lerkronik.
freidige temperament og hans raske talent saa fjernt? Og del
er jo dog alene dette billede, som gjælder.
Indtrykket af Bjørn Bjørnsons fremstilling blev imidlertid
meget betydeligere, end jeg havde ventet. Ganske vist er i denne
fremstilling Paul Langes ydre personlighed sikkrest grebet og
klarest fastholdt, men den finder ogsaa vei ind til de dybere
liggende lag i karakteren. Rollens hele indhold er energisk
tilegnet, og spillet er omsorgsfuldt udformet i alle enkeltheder;
skikkelsen er ikke intuitivt set og følt, ikke født af en frodig
fantasi i et lykkelig skabende øieblik, men bygget op lecl for
led af en omhyggelig logik. Derved faar denne fremstilling et
forklarende præg; den lægger ofte ud for os med kløgt og
mange fine vink, hvordan Paul Lange egentlig er, den viser os
det kun sjelden umiddelbart og omsvøbsfrit. Nu og da blir clet
hele lidt for udvortes dygtigt, for meget professorspil; dertil
bidrager i høi grad den høitidsfulcle tone, hvori Bjørnson lader
sin Paul Lange tale, — saa afmaalt og distinkt falder ofte,
særlig i første akt, ord for ord, at der ligesom slet ikke blir
sammenhæng og sætning af dem.
Men til andre tider gaar der en varmere strøm gjennem
Bjørnsons spil. Der er saaledes i første akt, hvor Paul Lange
er forlegen og ængstelig under Tora Parsbergs frimodige
spørgsmaal, en indtagende elskværdighed forbundet med hans væsens
skyhed og svaghed, som straks gjør Toras følelse for ham
forstaaelig og naturlig. Og i sidste akts store og vanskelige
monolog formaar Bjørnson ved selve den ro, der falder over
Paul Langes skikkelse, og den stille vegt, han giver hans ord,
at meddele et overbevisende indtryk af, at her er beslutningen
fattet, selvdommen, den nødvendige, den endelige, fældet, her staar
kun den korte vei til døden aaben.
Den første samtale mellem Paul Lange og Tora Parsberg
eier en straalende livfuldhed og en dramatisk stigning, der er
ligesaa intens virkningsfuld, som den er stilfærdig og naturlig.
Længe bølger samtalen frem og tilbage, og i hver ny bølge
speiles de talende klarere af for os. Tora Parsberg viser ham,
snart med smil og skjæmt, snart med blikket ømt og stemmen
varsom, hvor nøie hun kjender hans liv og færd, hans
hemmelige tanker, hans skjulte motiver, det inderste, det dybeste i
ham.....selve denne svaghed, som han helst vilcle dølge
for alle. Og netop som han tror sig latterlig og forsmaaet, saa
bruser den pludselig mod ham, hendes stolte, glade tilstaaelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
