Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Lie: Ungdomssorg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
Erik Lie.
at det var det forstandigste. Der er saa meget, én kvier sig
for, ved du —»
«Naa da, mor? Sæt dig — nei her paa sengen da!»
bad hun, da moderen vilde tage plads paa stolen ved
toilettebordet.
«Men lad os bare snakke roligt, Gerda. Du er voksen
nu. Ja, det er om Blessing, skjønner du,» lød det fortroligt.
«Du véd vel, han er syg?»
«Det ved jeg da, mor! Men det er ikke noget farligt.
Fredrik siger, at bare han kommer til syden, saa —. Tænk
du, han vil endelig, at vi efter bryllupet skal reise til
Rivieraen og blive der et aars tid eller saa. Jeg glæder mig
saa rasende, saa du ved ikke —»
«Mon du ikke ser for lyst og let paa dette, Gerda? . . .
Sygdommen er vist alvorligere, end du tror —»
«Hvad mener du med det?» kom det rapt fra Gerda.
«Aa jeg synes saa synd paa dig, Gerda min!» strøg
moderen hende ømt over haaret, «Men du ved, brystsvage
tror aldrig selv, at de er videre syge. De haaber altid paa
bedring. Det gjør Fredrik ogsaa. Imidlertid var Thomas
her i formiddag —»
«Og han —?» Gerda greb moderens arm.
«Han snakkede om Blessing» ... Fru Blakseths stemme
sitrede.
«Hvad s a han da mor?»
«Ikke netop meget opmuntrende, du: Sygdommen var
langt fremskreden. Smaa udsigter mente han. Forfærdeligt
at tænke sig, stakkars barnet mit!»
«Sa han det, mor?» Gerdas øine saa fortvilet paa moderen.
«Du ved, hvor onkel Thomas er glad i dig, Gerda! Han
kom hid, forat du skulde vide sammenhængen og ikke gaa
ind i noget uden efter moden overveielse. For slig
brystsygdom gaar i arv, og slipper den først ind i en familie, saa
æder den om sig — først og fremst paa børnene ...»
«Men mor!» brast Gerda pludselig voldsomt ud. «Dere
vil da vel ikke —? . . .»
«Vi vil bare, du skal betænke dig, barnet mit, — om
ikke andet, saa udsætte med at gjøre forlovelsen offentlig,»
tilføiede fru Blankseth mildnende, da hun saa datterens øine
fyldes med store, tunge taarer og trækkene i det lyse ansigt
bølge som til hulken. «Far mener, at du kanske kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
