Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Lie: Ungdomssorg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ungdomssorg.
391
have lyst paa en Parisertur først. Nu i vinter for eksempel?»
trøstede hun. «Nei, nei! Tag det nu ikke saa overdrevent —»
forsøgte hun at berolige, da den unge pige pludselig kastede
sig ned i puden i uregjerlig hikstende graad. «Det er jo
bare et raad, hører du, — til dit eget bedste, Gerda! ... Du
maa jo selv overtænke . . . Du ved jo, hvor vi holder af
Fredrik! ...»
Længe blev fru Blankseth siddende inde hos Gerda,
beroligende med trøstefulde ord og mildnende med lyse løfter.
Klokken var henved ét, da hun omsider gled ud af
døren med sit lys . . .
Gerda laa endnu og hikstede i halvsøvne — —
Hun hørte moderen forsigtig lukke døren, men orkede
ikke at sige godnat. Det var bedre at lade, som om hun sov...
Hovedet værkede og det sprængte mod tindingerne . . .
Hvor lumpent, hvor lumpent! ... Akkurat som om ikke
Fredrik desto mere trængte én, som var glad i sig, naar han
var saa syg, som han var! . . . Men hun vilde ikke give
sig, vilde ikke lade sig overtale! ... Aa hvor grænsesløst
afsky ligt! . . .
Gerda var lysvaagen vaagnet op tidlig den næste
morgen, endnu før pigen havde været inde og hentet støvlerne.
Hun tændte lampen, da det endnu var helt mørkt udenfor.
Saa tydelig og klart stod de for hende, alle moderens ord
inat, om at hun burde «betænke sig» og «overveie» . . .
Naturligvis havde forældrene ret i det, at det vilde være
bedst, om Fredrik var frisk, — de mente det jo igrunden
bare godt, det følte hun. Men at hun nu, da de netop havde
bestemt sig til at offentliggjøre forlovelsen, skulde begynde
at, «tage under overveielse» igjen — akkurat som om hun
ikke nu forlængst havde «overveiet» det skridt! — det . . .
det var oprørende! . . .
Febrilsk gav hun sig til at klæde sig paa. Hun vilde
snakke med Fredrik, endnu før han gik paa kontoret–
Morgentaagen laa tæt og gulagtig over den endnu sovende
bv. Rødlige gasblus flimrede frem i halvmørket — som
vage fyrtaarn for dem af stadens borgere, der var nødt til at
famle sig frem til sit arbeide før klokken 8.
Gerdas slanke skikkelse mere gled end gik. Hun
skraadde nu over Holbergs plads.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
