Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havelock Ellis: Rusland - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rusland.
425
lige væsener at være saa hellige, saa fortryllende interessante, at
enhver forbrydelse kan begaaes i navn af den etiske glød, de
indgyder, og intet, som bærer menneskelighedens klædebon, er
for ringe til tilbedelse. Her er atter kontrasten med vestens
forfattere, franske og selv engelske, paafaldende. Richardson har
vistnok noget af den altopslugende ærbødighed for følelseslivets
detaljer, som er sedvanlig hos russerne ; men for det meste er vestens
skribenter hovedsagelig optaget af sin fortælling — deres skabninger er
blot dukker, som de rigtignok indimellem kan fælde nogle
sentimentale taarer over. Slig er det med Sterne, Scott, Balzac, Zola.
Selv den filantropiske iver, som er saa udbredt blandt
engelske forfattere og typisk udtrykt i Dickens, er noget ganske
andet. Det er menneskelighed, ikke filantropi, som inspirerer
russeren — den sidste, et karakteristisk engelsk produkt, har
lidet tiltrækkende for ham. Han kan se paa menneskene med
det samme koncentrerede, skarpe blik som Huysmans ; men
istedetfor at blive fortryllet af synets rædsomhed eller blot ved en
overordentlig anstrengelse at blive rørt til medfølelse synes det
aldrig at falde ham ind engang, at der nogensteds findes
nogetsomhelst, man ikke maa holde af. Dostojevsky’s «Idiot» og
Tolstoy’s «Opstandelse» — skabte af mænd, der i de fleste
henseender ser meget forskjellig paa livet — er absolut lige i deres
detaljerede opmerksomhed overfor alt hos mand eller kvinde, der
fysisk eller sjælelig er svagt og usselt og forkjert og
usympatisk, og ogsaa lige i netop her at finde grund snarere til
kjærlighed end til foragt. Tolstoy bruger sin sterke fysiske realisme
og sin rolige, skarpe menneskeanalyse til at illustrere
bjergprædikenen, og Dostojevsky ofrer to store bind paa at tegne en
mand, hvis enfoldighed vækker alles latter, en epileptisk idiot,
som dog er en helgen. Denne stadige, detaljerede og sympatiske
betragtning af de fattige og elendige, de lidende og syge, bonden,
den prostituerede, forbryderen, den sindssvage finder vi gjennem
de bedste russiske forfatteres verker. Undertiden er det
forbundet med et vildt ønske om at omstyrte et samfund, hvori saameget
ondt er muligt, oftere er det en resigneret, men lidenskabelig
glødende kjærlighed til de usle menneskelige forhold — men
altid i extremer, afspeilende de to rodelementer — det østlige og
det vestlige —, hvoraf Rusland er sammensat. Disse to extremer
udgjør det russiske folks temperament.
En lidenskabelig optagethed af menneskelig lidelse bliver let
sygelig. Her er ogsaa de russiske forfatteres forhold betegnende. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
