Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Lidt om plantenavne i folkesproget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt, om plantenavne i folkesproget.
455
Navnene her kan stadig føres tilbage helt til «fællesarisk
tid», med sprogrødder, som kan findes igjen i germanske,
romanske sprog, eller sanskrit. De norske navne er her
temmelig fuldstændige (i høiden mangler der for enkelte sydlige
arter som mispel (Cotoneaster), ligustrum. Baade størrelse
og praktisk anvendelse har medført kjendskab til denne
gruppe planter.
De forskjellige foderplanter har videre vundet
opmerksomhed. Der findes gode navne selv for flere af de lidet
iøinefaldende slegter blandt græssene som rap (Poa), bunke
eller smele (Arla), kvein (Agrostis), flis (Molinia), faks
(Bromus), finn (Nardus). Omvendt har en del planter, som
med mere eller mindre uret mistænktes for at skade
husdyrene, faaet sine navne fæstet — som hestespreng for
bregnen Allosurus crispus, eier forresten ogsaa har et mere
oprindeligt, men dunkelt navn torbola. Videre saudspreng
(Py r ola), romegras (Narthecium ossifragum), som antoges
at foraarsage rome, benskjørhed, hos kreaturerne — mens vel
aarsagen var sultefodring med slet foder. Endog de
overordentlig talrige starrarter (Carex) har faaet et navn, som
sproglig er sat i forbindelse med stivhed i benene.
Efter trær og busker kommer vel planter med større
bær i rækken med hensyn til fuldstændighed i
navngivningen. Sproget viser god greie paa, hvad der er spiseligt eller
ikke. De mistænkelige eller giftige har gjerne navne som
troldbær (Actæa), troldhegg (’R hamnus frangula, som
forresten har et gammelt navn brakal), tussegras (Paris) o. s. v.
Fra de giftige planter er overgangen nær til den talrige
række planter, som har faaet navne efter sin formodede
medicinske virkning. Ofte er vel disse indført med de
gamle danske lærebøger og da ofte videre fra Tyskland, men
ofte maa de dog være ældre i landet. Man har f. eks.
groblad om Plantago, som er kjendt over mange lande sum
saadant. Merkværdigere er det, naar saa særdeles sjeldne
planter som Phyteuma og Symphytum har faaet navnene
valle-rod og vallegras, som nøie svarer til de græske (valle, vikle
sammen, sammenvelle, faa til at gro sammen). Mistanke
om, at det er tysk Wallwurz, der tidlig er indført, ligger dog
nær. For øiets sygdomme har man augnetrøyst (Euphrasia)
ogaugneblom (Pyrola monesis). Naar denne sidste låve,
én-blomstrede plante ogsaa sees kaldt St. Olavs lysestage, maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
