Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Lidt om plantenavne i folkesproget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
Dr. Andr. M. Hansen.
det være, fordi den bringer lys for det syge øie. — Vi har
forskjellige vortemidler: vortemelk (Euphorbia), vortegras
(Sedum, dog ogsaa Drosera, som mere poetisk andetsteds
skal være kaldt Jesu sveitegras efter sine — kjødædende
— kjertelblad). Man har styng- og iktegras om Gentiana
— som efter sin bitre smag ellers ironisk kaldes søterot —,
man har lungerot om Scrophularia, haarvokster om Sedum
Rhodiola, turrverkgras eller renslegras om den lidet
anseelige grønlig-gule tjeld- og myr-Thalictriim — som kanske
fortjente en farmakologisk undersøgelse af den grund.
Man har lidvid om Lonicera xylosteum, hvis dekokt
brugtes som lea’ve’ mod leddegigt. Som mosott-gras brugtes
Sedum acre. Azalea kaldes griplyng, hvor grip ifølge Ross
er mavesmerte, men efter Schübeler rosen, efter sagnet en
sygdom, som en fik ved berøring af vætter eller gjenfærd,
hvad der jo nærmere leder tanken hen paa en hudsygdom.
Er det rosen, saa føier den røde Azalea sig naturlig ind i
den lange række af lægemidler, der valgtes efter farven, som
de mange gule midler mod gulsot. Paa samme vis brugtes
den røde Melandrium som raudsott-gras paa kjørene. Naar
den fine Linnæa ikke har faaet et mere tiltalende navn end
naarislegras, er det af samme grund. Naa har med naae,
død, at gjøre, og risla er en hudsygdom, belterosen eller
skarlagensfeber, i hvertfald med et udslet, som bragte den
lyserøde Linnæa i brug. Mod en hudsygdom med afskalling
i flismer brugtes kanske Veronica som flismegras — hvis
navnet da ikke sigter til den let affaldende krone, som
andetsteds har givet navne som studenterkjærlighed,
Männer-treue. Selv «blommernes blomme», liljekonvalen,
Lille-Kong-Valmo, som det er blevet forklaret — har faaet et meget lidet
poetisk navn skyrpa: skyrpa = pruste, islandsk spytte —
da den blev brugt mod snue.
Det er ikke meningen her at give nogen fremstilling af
al den folklore, som gjælder planterne, kun at nævne,
hvorledes de formentlige medicinske egenskaber har givet sit
bidrag ved planternes navngivning i folkesproget.
Men ogsaa mere mystiske virkninger har havt
betydning. Saaledes naar forskjellige orkideer brugtes til at kogle
den deiliges sind som hugvendel. Det kan tænkes, at
modsætningen mellem den svulmende friske tvedelte rodstok fra
aaret mod forrige aars stygge, udsugede har spillet med her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
