Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. August Forel: Hvorledes meninger bliver til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes meninger bliver til.
logiken mere hos ham end hos teologen. Men saa mangler
han til gjengjæld enhver samfølelse med livet; han mangler en
hver forstaaelse for den videnskabelige analogislutning, for den
langsomme naturvidenskabelige induktion, som stadig korrigerer
sig seiv gjennem eksperiment og iagttagelse, og som gjennem nye
tvil og kritik altid nåar frem til sikrere sandheder. Hans me
ninger maa altid indlemmes i kategoriske, nøiagtig indcirklede
og altomfattende formler, saa at sige nedlægges i skuffer. Ogsaa
matematikeren har sin egen maade at tænke paa, der har ind
flydelse paa hans meninger om alle ting; han staar i mange ting
metafysiken nærmere end naturvidenskaben. Alle disse fakto
rer danner store kilder til alle slags misforstaaelser og stridig
heder, da fagmanden derved bliver udygtig til at sætte sig ind i
andre fagmænds tænkemaade og derved ogsaa til at begribe det
heles harmoniske sammenhæng.
Det er överflödigt at anføre eksempler paa politiske og reli
giøse meningers forskruethed. Her kappes affekt og fordom om
at gjøre menneskene blinde, her nåar tragikomiken sit høide
punkt. Alle er forfærdet over de andres slethed og har fuldt op
af grunde for sin afsky, medens de med de mest udspekulerede
spidsfindigheder ved at undskylde sit eget partis svagheder og
synder. Det kalder man «politiske anskuelser». Dette vanvid
strækker sig fra hovedstæderne ind i landsbyerne og flekkerne;
meningerne er paa forhaand givet ved familie, religion, parti,
nation; den objektive undersøgelse er lammet.
Jeg skal anføre et par eksempler paa, hvorledes religiøse
meninger kan støtte sig paa en blanding af übevidst følelse,
fordom og overtro. Herved er at lægge merke til, at pengein
teressen og egoismen overhovedet, forsaavidt de har indflydelse paa
en ærlig trosmening, er at henregne til følelsessfæren og ikke for
standssfæren. Denne kommer først i betragtning, nåar den forfeglede
mening er hyklet eller løiet, altsaa ikke den talendes virkelige
mening. Man tror gjerne det, man ønsker at tro, og mangel paa
objektivitet er endnu paa langt nær ikke nogen bevidst løgn.
Man glider saa let og übevidst over fra den første til den sidste.
I en a fsi des liggen de landsby, hvor der gives mange sekter
og fromme mennesker, holdt jeg sammen med en ven et foredrag
om afholdenhed. En middelaldrende from kvinde (baptist) holdt
der en afholdskafé og var overordentlig ivrig i gode hand
linger. Vi kom i samtale med hende; og da vi forsigtig ytrede
noget mere frisindede anskuelser, undslap der hende følgende
udraab : «Tror I, at jeg vilde gjøre alt det gode, jeg gjør, hvis
431
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
