Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson: Et brev fra en stortingsmand (og bonde) til sin hjembygd. Meddelt af Chr. Collin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Brev fra en Storthingsmand (og Bonde) til sin Hjembygd. 479
same slokna ha’s eje mæ. Men sia va de likt te di at de’
kvæktes opatte, fyre han gjek opatte paa ejn ajnnaSta’ 02:
tok te aa tale om Kongjin. ’
De’ kunna no inkje være nokaa Større, maa vete —Men
de’ va’ Lukko, de’, åtte de’, so Or’a ha’s handla om, va’ hø*t
staaende, føre Or’a sjølve va’ inkje synneleg høgtgaaende.
Hajnn la ut solængje kor vis og go’ Kongjin ajlti’ ha’ vore
og hajn kunne no bæst vete de’, hajn, maa tru, so hadde levt
solængje, aa skjøna se so godt paa di. Hajn tykte nok de’
va rart sjøl ogsaa; derføre spure han os, om me inkje svn
test, han tok se for mykjy tel ; me tænkte sagte nokaa slikt
me ogsaa ; men dæ gjeng no inkje an aa seie Alt, Ejn meiner
helder ser Du; derfyre svare me Nej, aa han ga’ paa. Han
e no bære ejn liten Fjordkælv, enddaa ; men de’ maa no væl
værte ejn stor Ukse taa dejn, so tæk te’ bælje so tile -
Daa de kujnne være sopas saa midt i Leikja, so kom der
fram ejn laange ljøslette Kar mæ nokre Brev oponde Handine
Haa l-haa!- tænkte e, der kjøm Lestinne, likevæl, - aa jau’
–de va sagte Lestinne, au. Men ejn kunne da sjåa, at ’n
hadde Studenteraa fyre se, fyre han kom inkje støjtande so
bejnt fram mæ di, so ejn anna Gap, so inkje hæve laase
Bøkerne sine. Nej, han helt fost ei lita Præka; men e’ tykte
de, åtte de va’ hkeso kvart Ore sjøgla ette’ Pengja. Men de’
va no sagte ejn ’taa Gamlegutaa, au detta; føre han va’ alt
snau ti Skolte. Dokkaa ska’ inkje tru, han skjæmdes te’
bi eom ejn Skjilling. Hajn ba’ inkje liksaa ejn ajnnen Bidar
Ne,, han skjæmde paa os, fyredi me inkje hadde gjeve ofte
nok aa sidst paa slængte han ajlle Brevinne like i Audune
paa dej. Aa kva’ mejne Du der sto’ paa Lestine? Kanskje
m Vr Va ’ tVBUg tjokke Strik ,aa"Ss ette Papira, so
vil ha ejt Namn paa den ejne Siaa og Penge paa hi? Nej
de e no Studentera, dej, so Studentera ska’ være; føre nåar
de, ska tigge, so tiggjer dej paa Vers, -aa de’ Vers mæ so
mykjy morosamt ’ti, om Russen og Sibbirien og alt ajnna
I at ejn kunne maest synes, de va’ Penge værdt aa faa sjåa
s H,tta T M deJ- n° mæ" De’’ &k mæ
store Håtta, so de va no inkje so lite hejlde, dej hadde gjort
se Von om Men skal no e’ seje mi Mejning, so tykje e’ no
de, åtte de e inkje rettele snilt ta’ Studenteraa te bie Stor
thmgsmænnine te sej paa den Maatin. Føre trængte dej
Pengje, so kunne dej sende Lestinne hejm til os aa inkje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
