Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Filosofien som grundlag for den akademiske dannelse - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anathon Aall.
Jeg venter en bebreidclse. Naar dette er saa, hvor kan
man saa tale om, at filosofien skulde have pläds som grund
lag ide enkelte akademiske studiegrupper? En sætning i
arkitekturen siger: Ingen bygning er sterkere end dens
svageste punkt. Er det meningen at raade til at lægge svag
heden til grund?
Vi gaar over til det andet punkt: Spørgsmaalet om
filosofiens forhold til de specielle forskningsgrene. Lad os
haabe, vi her finder lige meget af sikre data, som vi
under første punkt fandt tvil og problemer.
Saa lidet det kan siges, at filosofien har løst livsgaaden,
saa bekjendt er det, at der leveres alvorligt filosofisk arbeide
for at kaste lys over diverse livsspørgsmaal. Der har fundet
saa at sige en fiankeændring sted in den forskernes rækker.
Vore dages filosoh er i stor udstrækning karakteriseret af
denne bevægelsesændring. Ikke verdensgaader, over hvilke
man svimler, men bestemte enkeltopgaver er fortrinsvis ble
vet gjenstand for behandling. At herunder alle studiegrene
er berørt, at altsaa hver akademiker i sit fags navn maa
have interesse af filosofien, skal i det følgende søges
paavist.
I første række kommer psykologien. Vor verden er en
sum af indtryk af oplevede erfaringer. Disse er paa det mest
indgribende præget af det instrument som optager indtryk
kene: Vor sjæl ikke blot opfanger gjenstandene udenfra,
men føier af sit til, saa at det frem komne indhold blir det
objektive udenfra plus bidrag af den opfattende subjektivitet.
Ligesom en tale, man hører, gir tilhøreren et vist logisk ind
hold plus tænkerens, talerens eiendommeligheder, hans art
at pointere, at pausere, at modulere ordene, at føre stemmen
paa. Dette gjælder hele det menneskelige erfaringsliv. Hvor
enorm blir da ikke betydningen af at kjende dette sjælelige
organ! Der blir jo ikke det, man kan tåge sig fore at studere,
uden det her nævnte psykologiske moment spiller med.
Oaar vi nærmere ind paa de sjælelige betingelser, studerer
vi det indre verktøi, som modulerer indtrykkene, saa tinder
64
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
