Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Hans Fredrik Gude
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Just Bing.
ledende i kunsten herhjemme dengang, var Welhaven. Wel
haven fandt, at for en kunstner betød det at blive hjemme
det samme som at blive staaende stille. Den første gang,
han saa en tegning af Gude, spurgte han ham, om han snart
skulde «ud», og Gude kom «ud», før han var 17 aar «ud»
til den berømte kunstskole i Diisseldorf.
Diisseldorf er den romantiske idyls hjem i den tyske
kunst. Da franskmændene læste v. memoirer om
kunstnerlivet i Diisseldorf, maatte de smile over disse snille
mennesker, disse tyske «Michel»er med deres uskyldige, poe
tiske sværmeri og deres uskyldige atelier-morskab. Og i deres
kunst blev det søndagsbarnet, som raadede; deres romantik
og deres humor førte dem til folkelivsskildringer og landskabs
maleri. Men deres folkelivsskildringer blev genrebilleder,
deres bønder var morsomme og rørende, de fornøiede sig, de
elskede, de var andægtige og sorgfulde; kun ét gjorde de ikke:
arbeide. Og landskabet byggede paa turistbegeistring, det var
sommerromantik, opdaget paa en vandring nær et vertshus,
hvor der var en blaaøiet «der Wirthin Tochterlein», og hjemme
paa atelieret lagde der sig siden et blaat eller brunligt roman
tisk skjær over billedet, der gjorde det rigtig poetisk. Man
har tidt beklaget, at vore kunstnere drog til Tyskland, medens
det moderne friluftsmaleri var grundlagt af Constable i Eng
land. Men dog maa det erkjendes, at sansen for det maleriske
udvikledes i Diisseldorf fremfor noget andet sted i Tyskland;
det laa nær grænsen, der drev en strøm ind did baade fra
engelsk og fransk kunst, hvor lysvirkning og kolorit dyrkedes;
i Diisseldorf gjaldt det farverog teknik, medens det andensteds
i Tyskland ene og alene krævedes poetisk komposition. Og
Diisseldorf gav os det bedste, det havde. Gemytslivet i Tide
mands folkelivsbilleder og sommersolen i Gudes landskaber
det er Diisseldorferkunstens høidepunkter. Der er noget
i denne kunst, som har klunget sammen med det lyse og
blide i Gudes natur. Kunsten var fest i sindet, og festlige
var hans høifjeldsbilleder med bræerne lysende frem mellem
mørke skyer, festlige hans blåa og blanke fjordbilleder med
snefjeldene i lyst og klart fjernsyn. Man ser eksempler paa
denne Gudes Diisseldorfer romantik i hans billeder paa Oscars
hal; man forstaar godt, at det er landskaberne til romantikens
evangelium, «Fridthjofs saga». Og denne kunst mødtes med
bondelivs- og landskabsromantiken i Welhavens, Andreas
290
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
