Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jean Finot: Frankrig, England og det europæiske anarki - III. Voldgift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frankrig, England og det europæiske anarki.
Hvis retfærdigheden krænkes af nogen magt, saa bringer de
indignationsudbrud, som stammer fra disse forskjellige kilder,
regjeringerne til eftertanke, ja til at skjælve. Seiv despotiske
magter som Rusland og Tyrkiet, som synes at leve saa helt
udenfor den civiliserede verden, føler sig foruroliget og pint af
den offentlige mening. Indkaldt for dens domstol tinder de sig
ofte tvunget til at forsvare sin sag, at fremlægge sine argumenter,
fremsprungne af en misforstaaet retfærdighed eller af en daarlig
forklædt uretfærdighed.
Se paa Tyrkiets stilling, nåar de armenske blodbad eller det
makedonske spørgsmaal tages op til drøftelse, eller paa Rusland,
nåar dets fremgangsmaade mod Finland eller Kitcheneff kritiseres.
Det, det gjælder, er at organisere denne den offentlige menings
stormagt, at finde en praktisk metode, en fane, under hvilken de
spredte kræfter kan samles.
Saaledes forenet ved fællesinteressens baand vil nationerne
villig underkaste sig en abstrakt autoritet, fordi den først vælges
af dem seiv, og fordi den i sit arbeide hverken vil begrænse
deres uafhængighed eller gaa deres ære for nær.
Nytten og nødvendigheden af voldgift har til alle tider til
trukket sig opmerksomhed, nationernes saavelsom statsmænds og
tænkeres.
Spor af voldgift kan findes hos de gamle grækere og romere.
Allerede i det 9de aarhundrede før Kristus stiftedes det amfikty
onske raad i Grækenland med den opgave at ordne de stridig
heder, som maatte opstaa mellem de tolv i raadet repræsenterede
stater. Siden det 14de aarhundrede har man i Schweiz taget sin
tilfiugt til frivillig voldgift, der nu er retslig organiseret i «Føde
rationstribunalet».
Næsten alle tænkere, som har behandlet de folkeretslige
spørgsmaal, har hell siden del 17de aarhundrede og nedover
seel hen til voldgift som en ideal institution, nåar det gjaldt at
faa en ende paa krigene, Grotius’s store verk gav mægtige im
pulser i samme retning. De idéer, som er udgaaet fra denne
store grundlægger af international ret, har mødt varm sympati
og forstaaelse i Frankrige og England.
Seiv før hans epokegjørende verk udkom, havde begge disse
lande bevist voldgiftmetodens absolute overlegenhed over seiv de
lykkeligst tilendebragte krige.
380
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
