Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Knut Hamsun - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Just Bing.
Hvad vil saa geniet, nåar det er løst fra alle baand, der
binder det til forholdene? Ja. hvor vil geniet bestandig hen?
Over paa den anden side af grænsen for menneskelig viden,
menneskelig magt. Karenos maal er nu at «ophæve sin jor
diske erkjendelse», «opgløde hjernen med lys» ; han vil «se
forandrede realiteter», vil «svinge chimæren op i tronen,
skjænke den gyldighed, krone den», «vil slynge sin sjæl hen
mod evighedens kyst», «stanse fornemmelses-strømmen i sigr
saa tiden svinder». Med andre ord, han vil ind i eventyret,
og eventyrets land er for Hamsun Nordland. Der faar Ka
reno tomt til sit hus; da den sprænges ud, lyser det hvide
marmor. «Jeg skal bygge mit hus paa marmorgrund», jubler
han; men da eieren pludselig blir rig, blir han pluclselig
gjerrig, og Kareno maa nøie sig med tomt ude paa nesset.
Der bygger han sit taarn, hvor han vil forvandle sig seiv
ved hjælp af glas og lys.
Og heroppe træffer han Teresita, geniet, livstrodsen, revo
lutionen i kvindelig skikkelse. Geni er oprør, og hun elsker
de mænd, i hvem der er oprør; Højer, som har været paa
slaveriet for voldtægt, Jens Spir, den lidenskabelige telegraf
betjent, Kareno. Hun er kvinde, derfor sker hendes oprør
gjennem manden. Hun elsker den mand, som fører hende
ud over alle grænser. Hun skyr intet, skyr ingen forbrydelse
for at naa frem til ham; da «galer en rød hane i hende».
Er han der, da «bøier kvisten sig» for ham uden forbehold,
hun knæler ned, hun «adlyder noget». Men det er ikke
manden seiv, hun elsker, hun elsker det, at han fører hende
udover alle grænser; gjør han ikke det, siger hun straks, det
er forbi. Og hun stamper med fødderne i trods mod ham,
i trods mod ham kaster hun sig hen til andre, «laver til et
fint maaltid og trakterer hunden med og lader en ung hung
rig mand staa og se paa». Det nytter ikke at bede, det nytter
ikke at sætte haardt mod haardt. Hun leverer den liden
skabelige, elskende og haanende Jens Spir en turnering af
hvepsebrodsord, som er det mest blinkende Hamsun har
gjort af replikkunst. Og nåar Jens Spir ruinerer sig for
hendes skyld, faar han spot til løn. Hun faar alle til at gløde
for hende, hver paa sin maade. I Jens Spir ulmer «synden
som mørkerøde roser», gjennem Kareno «knitrer hendes navn
som en silkefane».
Hun elsker eventyret i Kareno. Draget mod evighedens
242
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
