Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Knut Hamsun - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kniut Hamsun.
har han undgaaet det banaJe’? For «Victoria» er fri for alle
banaliteter.
Det er kort at svare heirpaa : han har givet selve kjærlig
heden et element af ironi. Den staar i modsigelse med livet,
saa blir der modsigelse i dlen seiv. Den vil optræde under
maske, men den gjør det for’ at gjenkjendes. Men naade den,
som gjenkjender den, om han et øieblik glemmer, at den
bærer masken. Den er maingfoldig i sit væsen, og hvert nyt
indtryk kan faa den til at skifte farve.
Det er som for at fremhæve det, at Hamsun omgiver
historien med alle Johann«es’s betragtninger og fortællinger
om kjærligheden. Det er hymne og det er haan, det er almagt
og det er usselhed. Disse marginalforsiringer ranker sig
naturlig om motivet ikke bare for at gjenspeile hans stem
ninger, men for at alle de underlige kræfter, som rører sig
omkring det, skal blive levende. De er chimærerne paa
kirketaget.
Hvor gaadefuld, hvor sjpændende, hvor stolt, hvor ussel,
hvor trodsig, hvor forsagt viser hun sig ikke denne Victoria,
der «kun er kommet til jorden for at elske Johannes», og
som ikke faar elske ham. Der, hvor der er liv i hende, der
maa hun spille det mangedobbelte spil : søge ham op, aabne
sig for ham, nåar han ikke søger hende; nåar han saa følger
efter hende, maa hun jage ham bort, med ligegyldige ord
eller med forklaringer. Det er ikke elskovs trods som i «Pan» ;
det er elskovs spil, det lunefulde, det hastige; aabenbarelser i
et glimt, slaa og laas for, hvor der bankes paa, de tusen
omveie, ømhed ogfornærmellse, udmerkelse og beskjæmmelse.
Hvorfor? maa man altid spørge, og altid føler man, at
svaret ligger i denne underlige Proteus. Hvorfor inviterer
hun Johannes til forlovelsesselskabet? Hvorfor bringer hun
den unge pige Camilla did for hans skyld? Og man tinder
intet andet svar, end at hun ikke kan lade det være, nåar
hun først er kommet paa tanken. Evig maa hun rykke ham
ind i det, som angaar hende, evig maa hun fingre ved hans
skjæbne, og atter evig unddrage sig ham, evig ængste, evig
søge at berolige, at trøste. Den lige vei til at volde ham
smerte, til at vække hans foragt, at fremkalde den rene for
tvilelse hos ham! Men umuligt at undgaa for hende, fordi
hun følger sin kjærligheds instinkt. Saa stiger- forbitrelsen
op i ham, og han haaner hende. Og hun maa svare med
247
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
