Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen,
uafhængige skud paa en underjordisk krybende rodstok.
Hvad der sker dette særskilte skud, kan ikke have nogen
indflydelse paa de videre slegter.
Weismanns teori om «kim plasmaet», som svarede
godt til, hvad de mikroskopiske undersøgelser har vist om
egcellens udvikling, og som giver et ganske bekvemt skema
for fremstilling af flere arvelighedsforhold, har vundet en
almindelig udbredelse og væsentlig fortrængt Darwins «pan
genese». Nu synes dog kritiken at vokse sterkt. Netop det
enkle skematiske virker mistænkelig, nåar det gjælder et
saa overhaands kompliceret fænomen. Vi ved, at et men
neske under sin udvikling først er som en enkel dyrisk
celle, er saa bygget som en orm, viser senere lighed med en
(hai)flsk, med gjælleaabninger bag hovedet, blir senere et
pattedyr med tydelig hale og en tid med fuld pels for saa
tilslut at udvikle sig til et menneske, som kan bære tydelig
tilkjende sterktpræget arv efter faderen lige til i de mest ligegyl
dige udvortesheder, i haandskrift, og til i de fineste aandelige
egenheder. En arv, som altsaa maa være knyttet til, hvad
dersom ikke engang fuldstændig celle er gaaet over fra
faderen til egget. Dette gjennemgaar stadier, som efter ud
viklingslæren svarer til stamformer, som ligger millioner af
led tilbage, og fører frem til de til det yderste detaljerede
eiendommeligheder hos et høitstaaende menneske. Det er
en saa svimlende uendelighed i, hvad der dog maa ligge for
beredt i det mikroskopiske kimelement, at alle astronomiske
uendeligheder synes tarvelige i sammenligning.
Det synes uimodsigeligt, at man ikke nåar synderlig
langt mod fænomenets løsning ved at tale om de celle
delinger med kromatoforer etc., som kan følges ved mikro
skopet. Det Weismannske skema med det i det uende
lige levende indifferente kimplasma letter vistnok forstaa
elsen af, at seiv de oprindeligste protist- og vermes-former
gjennemgaaes paanyt af enhver. Kommer man derimod
til den yngste, mest specialiseriske arv, kan det ikke være
tvil om, at Darwins pangenese gjør det lettere for os at for
ståa, hvorledes seiv de mest perifere og tilfældige eiendom
meligheder kan komme med i arven. Men det skal ind
rømmes, at ogsaa dette kun blir som et skema, det forblir
ligetil ufatteiigt, at seiv den mest komplicerede molekular-
322
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
