Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Kjær: Smittekilden. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Betænk, at De er i Urtegaden. ...» Han lo og pudsede
febrin.
(Fortsættes.)
27 - Samtiden. 1904.
Smittekilden.
bor, det andet vilde ikke trække. . . . Hvordan var det nu?
det sidste han kunde erindre var en sterk røst, som sagde:
forfjamset lorgnetten. Han havde vestelommen fuld af anti-
Der blev banket paa døren, og som for en slags giv agt-
kommando lagde officeren piben fra sig. Den ældre filolog
reiste sig og sagde: «Kom ind!»
Det var beskytteren : et menneske med fremstrakt strube
over en hernhuttisk kravat ... en sortkjolet mand med et
ansigt fuldt af tro og haab mellem skuffelsernes rynker.
Det tynde håar flagrede graat om tindingerne i dørtrækket.
Han holdt et papir i haanden og viftede med det . . . han
stansede og slog paa det med en tør pegefinger . . .
«Vil De hente bestyreren, Haagensen!»
Seminaristen sprang op og ud. Beskytteren satte sig
foran bordet, han stak omhyggelig papiret i sin baglomme
og gjemte ansigtet i begge sine hænder.
«Er noget passeret, herr pastor?»
Man havde trykket sig ind mod væggene i det lille
værelse i respektfuld afstand fra sindsbevægelsen, men den
ældre filolog tillod sig dette spørgsmaal.
Pastoren vinkede bare overvældet med haanden.
Nils Kjær.
Først Grand . . . nei, det var ikke først Grand. . . . Men
425
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
