Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Gjelsvik: Rigsakten som traktat - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. Gjelsvik.
Hvad der her er sagt om protesten maa ogsaa paa til
svarende maade gjælde om selve opsigelsen.
Der behøves ikke 2/s, kun almindeligt flertal i stortinget
for gyldig at vedtage en beslutning om protest eller om opJ
sigelse af rigsakten som følge af brud fra svensk side. Man
kan ikke her indvende, at rigsakten er givet form af grund
lov, og at den derfor kun kan forandres eller hæves i de for
grundlovsbestemmelsers vedtagelse foreskrevne former (rigs
aktens § 12, jfr. grundlovens § 112). Grundlovsform er nød
vendig for frivillig forandring eller ophævelse af rigsakten,
men ikke for opsigelse, som sker af folkeretslige grunde.
Hermed kan man sammenholde de forandringer, som fore
toges i grundloven paa det overordentlige storting i 1814.
Disse forandringer foretoges ikke i de i Eidsvolds-grund
lovens § 110 foreskrevne former; men ingen har betvilet, at
de alligevel er fuldt gyldige; thi de skede i henhold til en
folkeretslig bindende overenskomst.
Naar en traktat, f. eks. med Danmark eller England, af
kongen er opsagt eller erklæret uforbindende, saa har ikke
borgerne eller de almindelige domstole nogen ret eller pligt
til at indrette sin handlemaade efter sine egne meninger om,
hvorvidt opsigelsen efter folkeretten er berettiget eller übe
rettiget. Alle har at gaa ud fra, at traktaten er hævet. Noget
andet er det, at stortinget her som ellers kan gjøre konsti
tutionell ansvar gjældende.
Det samme synspunkt kommer til anvendelse, naar stor
tinget som den kompetente statsmagt opsiger rigsakten af
folkeretslige grunde. Alle har da at gaa ud fra, at rigsakten
er endelig hævet. Dette er noget, som siger sig seiv, men
da sætningen i tilfælde vil være af adskillig vigtighed, bør
den siges udtrykkelig.
I overensstemmelse med det, som er udviklet under 1,
vil alle bestemrnelser i den norske grundlov, der angaar
eller har hensyn til unionen med Sverige og ikke kan have
nogen selvstændig betydning efter unionens opløsning, falde
bort af sig seiv ved rigsaktens opsigelse. Disse bestemmei
ser opretholdes som grundlov i virkeligheden kun ved rigs
akten. Herom kan for et analogt forhold henvises til det
ovenfor citerede verk af professor Jellinek.
Naar grundlovens bestemmelse om, at Norge er forenet
med Sverige under én konge, er bortfaldt, saa er dermed
78
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
