Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Socialaristokrati eller referendum. Overmennesker eller menneskeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Socialaristokrali eller referendum.
Thi maa vi ikke alle erkjende, vi, der tror at have drevet
det lidt videre end de andre, at naar dette overhovedet har
været os muligt, da er det i sidste instans et verk af tilfæl
digheder, der har stillet os paa en plads i livet, hvorfra det
var muligt at naa frem. Maa vi ikke alle erkjende, at den
forhutlede, fordrukne fyr, som betjenten fører til stationen,
maaske vilde have havt vor plads, hvis han havde havt vore
chancer og vi hans, hvis vi, som han, havde været født
og opfostret i samfundsdybet. Det er et stort spørgsmaal, dr.
Hansen har reist, og det rækker til hver en plads, hvor
mennesket har sat sin fod. Og det kan vel gjøres nødigt, at
de, der vil forsøge dets løsning, gaar til det med ydmyghed
i hjertet.
Sagen er da den, at de tænkere, som dr. Hansen refere
rer, synes at gaa ud fra, at de økonomiske og politiske sarn
fundsforhold, hvorunder vor civilisation lever, er, har været
og vil forblive uforanderlige i alt væsentligt, at de sociale
forhold i vor civilisation altid har været og altid vil vedblive
at være nogenlunde de samme som nu. Og disse tilstande
er omtrent saa gode, som de kan blive det; det er naturens
orden, at den ene lever i overflod, medens den anden dør af
sult; derfor bør den forsullne, forhutlede proletar, som hver
ken har tid, lyst eller evne til at tænke, smukt overlade til
mangemillionærerne og overmenneskene at bestemme, hvilke
baner samfundslivet skal følge,— at bestemme, om han kan
faa tilslængt en brødskorpe, eller om han skal dø af sult
med det samme.
Det er saadan, det skal være, og det er saadan, det er og
har været i hele den «civiliserede verden» de sidste 5—600
aar. Det er saadan, det var, da adelen i alle Europas lande
skulkede sig fra sin pligt til at forsvare landet, men holdt
godt fast paa de godser, der var laante til dem (angelsaksisk
laen = len = laan) som vederlag for denne dens pligt, og
gjorde bønderne til trælle. Det er saadan, det var, da de fri
borgere mødte paa tinge og rundt om i landene lagde skat
paa proletärens mest nødtørftige næringsmidler, paa hans
huie, paa hans pjalter. Og det var saadan det var, da for
nylig de fri danske bønder afløste de gamle grundskatter og
tiender det danske samfunds fællesformue med nye og
ganske umulige skatter paa arbeidets frugter. Det var 300
millioner kr. taget fra samfundet og givet for størstedelen til
351
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
