Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Ernst Sars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Samtiden. 1905
J. E. Sars.
med indtrængende magt formelig hamre dem md i læsernes sind.
Det gjaldt om at indarbeide i folket en ny opfatning af vor historie,
og den langsomme udgivelse medførte den fordel, at de nye tan
ker stadig vendte tilbage og ligesom aldrig mistede taget i folkets
opmerksomhed. Den noget sendrægtige grundighed, hvormed Sars
udførte sit arbeide, den pedantiske flid, hvormed han filte og pud
sede paa sit verk, før han slap det fra sig, har saaledes ogsaa sin
andel i den mægtige virkning, det udøvede paa vort folk Thi
sandheden er, at Sars’s «Udsigt» har gjort epoke ikke bare i vor
historieskrivning, men først og fremst i vort aandslivs udvikling;
den er en af de vigtigste begivenheder i Norge 1 det 19de aar
hundrede, idet den har skabt det faste grundlag for en ny national
tænkemaade.
Sars gik i sin behandling af vor historie længere tilbage i
tiden, end nogen nordisk historieskriver før ham havde gjort, idet
han paa grundlag af den moderne sammenlignende sprog- og myte
forskning søgte at finde det væsentlige i den ældste fællesanske,
derefter i den fællesgermanske kultur. 1 overensstemmelse med de
tanker, den franske historiker Fustel de Coulanges havde udviklet
i sin bog om «den antike stat» (1864), saa ogsaa Sars det religiøse
princip som det bestemmende for de oprindelige samfundsformer;
men han fandt, at dette princip hos germanerne var blevet brudt
ved at krydses med en militær tendens, som i nogen grad frigjorde
den enkelte fra det gamle patriarkalske system og slegtens herre
dømme. Paa dette punkt i bevidst modsaetning til Aug. Comte’s
teori, som søgte grundlaget for den nyere kultur udelukkende nos
middelhavsfolkene, opstillede da Sars en selvstændig germansk ud
vikling. Men han kunde ikke derfor godkjende den ældre lære
om den oprindelige germanske individualisme, som skulde præge
de germanske folks historie fra oldtid til nutid; han vilde i det
hele slet ikke tro paa tilværelsen af det mytiske væsen, som kaldtes
den «urgermanske aand», og som skulde have bestemt germanernes
skjæbne gjennem alle tider, og endnu mindre kunde han tro paa,
at denne «aand» skulde have holdt sig længst og kraftigst netop
hos nordmændene, som ikke alene i race, men ogsaa i kultur blev
regnet for at være de mest egte og üblandede af alle germaner.
Vistnok saa han en sammenhæng i udviklingen fra urgermansk til
norsk, men paa en anden maade, end man før havde seet den.
465
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
