Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hulda Garborg: Charlotte Perkins Gilman: Hjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Charlotte Perkins Gilman: Hjemmet.
vei, dersom vor moderne udvikling ikke i tide ledes ind i
andre spor.
«Man har altid antaget, at kvinden udrettede mest ved
at blive i hjemmet. Er dette saa? Kan det bevises?» spør
ger forf. «Hvorfor er det, som er saa aabenbart urigtigt for
en mand, anset for at være rigtigt for en kvinde? Fordi
mand og kvinde er forskjellige! vil man freidig svare.
Selvfølgelig er de forskjellige i kjøn, men ikke i
menneskelige egensk a b e r,» forkynder fruen. Det synes
jeg er freidigere!
«Hjemmet er en hindring, fordi det lader kvinden
vedblive at være en social idiot, holder nutidsbarnet under
en forhistorisk moders formynderskab, forkrøbler og fordum
mer mandens samfundsbevidsthed ved det sterke pres, kvin
dens hjemlige aand udøver paa ham.»
Men det er ikke alene mandens sjæl, ogsaa hans mave
blir ødelagt af al den elendige mad, han faar i hjemmet; thi
«forstandig ordnet føde for det menneskeligé dyr har hjemmets
kok neppe tænkt paa. Hjemmet seiv sætter übønhørlig
grænse for hjemmets madlavning». Derfor bør manden og
konen og børnene nei, det er sandt, de er ikke hjemme
men konen og manden maa spise paa restauranter for ikke at
blive ødelagt. Ogsaa de unge, naar de kommer ud af opdragelses
anstalten, maa ud paa restaurationerne og i klubberne.
Det skal nu være forbi med de tider, siger forf, da de unge
piger sad med sit haandarbeide i hjemmet, mens moderen
læste høit for dern, ogsaa de skal herefter opdrages for livet
i foreninger og forsamlingslokaler; thi «hvad den unge pige
som et normalt menneskeligt væsen ønsker, er at virke i store
sociale forhold efterhvert som vi vokser op i bevidsthed
om de menneskelige kræfter, kvinderne i vor tid er i besid
delse af, kan og bør intet hjem tilfredsstille».
Lad os huske, at fruens arbeide efter hendes egen paa
stand gaar ud paa at op ret hol de hjemmet!
«At have et hjem og være glad i det er én ting,» mener
forf, «men at blive i det hele tiden er noget ganske andet.»
Kvinden maa som manden «leve for byen», da vil hun
som han faa den rette samfundskjærlighed. «Kjærlighed og
omsorg for samfundet er nemlig,» siger fruen, «ligesaa na
turligt for menneskene, som kjærlighed til og omsorgen for
ungerne er naturlig for dyrene.»
597
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
