Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
til Frankrige byder «frit land for alle». Bare med en normal
folkeøgning som i Vesteuropa, 2/s pct., maatte Kina vokse
med et par millioner aarlig. Vel har den kinesiske bosæt
ning spredt sig sterkt gjennem tiderne, ved en fredelig koloni
sation, navnlig sydover, fra elvesletterne, men seiv tidligere
har denne neppe kunnet tinde helt frit land for en saadan til
vekst. I hvert fald nu kan det ikke være tale om en til
svarende nyrydning paa en 2000 km.2 aarlig med den ufor
andrede drift kan man ikke søge synderligt tillæg fra mere
intens kultur som i Europa. I de fuldbyggede bygder kan
de øgede generationer af jordbrugere ikke faa plads. Vi
undgaar heller ikke i Kina trods det roste skattesystem
de samme beklagede fænomener som i Europa, tilstrøm
ning til byerne, proletariatdannelse, udvandring. Kampen
for tilværelsen, ikke idyllen, hvor «hver ny mand bringer ikke
én, men to arme eller mere, der udkræves til at føde denne
mund jo flere der er af dem, jo mere kan hvert enkelt
par frembringe, og jo lettere blir det at leve».
Hvor stor procent af kinesere der lever i byerne, ikke
af jorden, er vanskeligt at sige, opgaverne er for usikre.
Men af de 40 største byer i verden har Kina mere end sin
forholdsmæssige del. Og at disse storbyer har sit proletariat,
som ikke tinder livet lyst og skjønt, er kjendt nok. Videre
fremgaar det tydelig nok, at tabet i folketal ved udvandringen
netop særlig fra de store byer aldeles ikke er «næsten
rent nominelt». Herom kunde de forenede stater og Austra
lien fortælle, indtil de med magt maatte stemme strømmen,
herom kan Indonesien, Malakka, Siam fremdeles fortælle.
Kineserne regnes her i millioner. Var det saa herligt og
Jet at leve i det land, de saa nødig vil forlade, hvorfor drager
de da ud for at leve blandt de fremmede djævle, og leve
ikke i velvære og tilfredshed, men i foragt og under forhold,
som vestens arbeidere ikke tinder menneskelige hvorfor
deres konkurrance blev utaalelig.
Nei, kjendsgjerningerne taler tydelig nok ora, at der ikke
er omtrent frit land for alle, tvertom trangt om pladsen ogsaa
i Kina.
Idyllisk særlig i samrøenligriing med Frankrige
skildres familielivet i Kina, med ætfædredyrkelsen, pie
teten ligeoverfor fædrene, barnekjærligheden, de mange børn.
Nu, franskmændene sørger ogsaa omhyggelig for sine børn,
630
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
