Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
seiv om de holder kun to. Men hvordan er det i Kina med
det grundlæggende i familien, forholdet mellem kjønnene?
Man kan selvfølgelig ikke dømme kinesernes kjønsmoral
efter de absolut modbydelige forhold i Kina-byerne udenlands
med væsentlig mænd eller i de kinesiske havnebyer.
Men ogsaa kjendere af det indre, mere uforvanskede Kina
fortæller om de mange tegn paa en abnorm seksualitet,
løinefaldende blir dette ved den offentlige frihed for al slags
pornografisk litteratur og billeder saa dette kan kanske
overdrive indtrykket. Men det kan være værd at nævne, at
i de uanstændige billeder spiller den misdannede kvindefod
en lignende rolle som dekoletteringen i de tilsvarende franske
den elendige fod, ødelagt ikke for en modes skyld, den
holdes altid omhyggelig gjemt, men altsaa som et led i sek
suel perversitet en kunstig forkrøbling af menneskets gang
redskaber, som alene er nok som bevis paa, at kineserne ikke
bare er det naturlige, sunde arbeidsfolk. lagttagere fortæller
i hvert fald med stor ensteramighed om en udbredt lidder
lighed, som lader den saa omskregne franske helt i skygge
utvilsomt tegn paa, at det seksuelle forhold ikke er soci
alt ordnet overensstemmende med naturen. Om kvindens
stilling i det hele kan ikke siges synderlig godt og hvad
ved man egentlig sikkert om gjennemsnitlig egteskabshyppig
hed og barnetal i forhold til folkemængden i Kina?
Og nu den lovpriste ætfædredyrkelse i forbindelse med
den übegrænsede fadermyndighed, de patriarkalske institu
tioner. Særlig pieteten mod familiens grave, omhuen for
seiv at blive begravet i fædrenes jord er af mange skildret
rørende romantisk. Folk, som har studeret det nærmere
som Matignon fortæller os, at det i virkeligheden ikke
er pietetsfølelse, men udslag af en hos naturfolk almindelig
udbredt primitiv aandetro omhuen gjælder for en seiv, at
man ikke skal blive forfulgt af de afdøde, som ikke er tilbørlig
bragt til hvile i graven eller seiv at maatte flakke om som
en «tiggeraand». Som saadanne skrækkelige gespenster kom
mer alle de til at gaa igjen, som ikke har efterladt slegt, som
har kunnet sørge for dem paa deres gamle dage og se dem
vel i graven, eller som er begravet paa sjøen eller i udlandet.
Med dem maa man gjøre sig venner ved alleslags opmerk
somheder, stel om gravene, ofre o. s. v. Og med den absolute
fædremyndighed hvad blir det med kvindens stilling, hvad
631
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
