Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Ibsen og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anathon Aall.
Men det oven citerede brev til Brandes gaar videre:
«Staten maa væk. Den revolution vil jeg være med paa.
Undergrav statsbegrebet, opstil frivilligheden og det aandelig
beslegtede som det ene afgjørende for en sammenslutning
det er begyndeisen til en frihed, som er noget værd. Om
bytning af regjeringsformer er ikke andet end pusleri med
grader, lidt mere eller lidt mindre daarlighed altsammen.»
Nietzsche har nøiagtig samme betragtning, kommer til
dels med de samme ord: Den nuværende tilværelse i stat
lig ordnede livsformer ser han mørkt paa. «Wir gehören,»
siger han, «einer Zeit an, deren Cultur in Gefahr ist, an
den’ Mitteln der Cultur zu Grunde zu gehen.» (Sammenlign
Ibsens udtryk, gaa under i sin konstruktion.) Staten er en
stor plage for mennesket. «Der Staat ist fur dei meisten
Menschen eine fortwährende fiiessende Quelle der Miihsal»
. . . udtaler Nietzsche i 1872. Snart gaat* han videre i sin
anklage. Staten er aandsmenneskets fiende.
Hans optegnelser fra aarene 1881—82 indeholder bl a.
følgende udsagn: «I grunden har alle civilisationer hin dybe
angst for den store mand; om det end er bare kineserne, som
har tilstaaet den i ordsproget: Den store mand er en offent
lig ulykke. I grunden er alle institutioner indrettet paa, at
den store mand skal opstaa saa sjeldent som mulig og vokse
op under saa ugunstige betingelser som mulig.» ... Et
andet udsagn fra samme tid lyder som en variation af Ibsens
ord om den døde og ildesindede «sidden inde med friheden»:
«Forudsætningen for staten var hidtil: Der Mensch soll
sich nicht entwickeln, das Mass ist da.»
Nietzsche betænker sig da heller ikke ud fra sin betragt
ning paa at stemple staten som den organiserede umoralitet,
og hans advarsel er: So wenig als möglich Staat! Seiv
drømte han alt som ungt menneske om helt nye dannelses
anstalter, som staten ikke skulde have nogen fingre i. Han
gjorde endog et tilsprang til at grundlægge en saadan an
stalt. I den skulde de enkelte hver for sig bringe sit eget
verk til fuldendelse; maalet var «individuelle Höchstleistung».
Hans idealer toner ud i noget lignende af hvad Ibsen
tyder hen paa, naar han taler om en sammenslutning af
aandelig beslegtede. Nietzsche ser i Jenseits von Gut und
Bøse langsomt dukke op en væsentlig übérnational, nomadi
serende art menneske, som skal sammensmelte til en kaste
298
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
