Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: Paa reise med Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Vogt.
Han bragte paa bane det nye Nationalteater i Kristiania, og
snart var der en livlig diskussion igang, om hvem der burde
blive teaterchef. Her indkastedes ogsaa et par torfatter
navne. Ibsen sad den hele tid ganske taus. Men da Kielland
tilslut stillede en appel til ham om at udtale sig om to kan
didater, som leilighedsvis havde været nævnt, svarede Ibsen
meget kort: «Ingen af dem en teaterchef bør være et
dan net menneske.» Derved var den diskussion forbi. Da et
dansk blad har givet et noget feilagtigt referat af den episode,
som derpaa fulgte, kan det kanske være rigtigt at meddele
dens virkelige forløb: Ibsen bragte paa bane, hvorledes han
skulde skaffe sig den storkorsstjerne, hvormed han maatte
være prydet, naar han nu skulde til audiens hos kong
Christian for at takke for den ham viste ære. Jeg tillod mig
da at bemerke, at det var vist let besørget. Hvis professor
Hansen vilde være saa sn il at følge, skulde vi to næste mor
gen til et bestemt klokkeslet gaa til hofjuveleren og kjøbe
dekorationen. Som sagt, saa gjort. Men vi havde ikke passet
tiden, og da vi med etuiet i haanden den næste formiddag
traadte ind i Ibsens modtagelsessalon, faldt vort øie straks
paa et andet etui, som stod paa bordet. Ibsen sagde intet,
men vi opfattede det som en mild tilrettevisning for vor
mangel paa akkuratesse. Saa meldte tjeneren: Hans excel
lence kultusminister Styhr! Ind trippede en saare gemytlig
og smilende mand. Men vi havde meget vanskeligt for at
holde os alvorlige ialfald de to af os da excellencen
aabnede sin tales strøm med de ord: «Kære Ibsen, jeg har
den fornøielse fra Hans majestæt og som tegn paa hans sær
lige opmerksomhed at overrække dig som gave denne stor
korsstjerne!» Tableau nu var der tre. I al stilhed fjer
nedes de to førstankomne for senere at vandre tilbage den
samme vei, de var kommet.
Under den nævnte middag var samtalen ogsaa kommet
ind paa Drachmann og hans Edith («Forskrevet»), Drach
manns forbløffende tale i det kongelige teater ved første
opførelsen af «Vølund smed» fornylig ønskede Ibsen at tolke
som et ridderligt træk. Det er muligt sagde han —at
Drachmann engang har lovet sig seiv at give hende en æres
opreisning, og nu slyngede han denne i ansigtet paa bour
geoisiet. «Men gudbevares, det var jo ikke sømmeligt.» Paa
tale om morsomme bøger ytrede Ibsen: «Lykkelig den tid,
da opgaven kun var at skrive morsomt. Nu paatvinger sig
332
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
