Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nørregaard: Det nationale samlingsmerke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det nalionale samlingsmerke.
for nordmændene ved en saadan optræden vilde være blevet
større, end den nu er.
Men seiv om man maatte gaa ud fra, at Sverige vilde
paaføre os krig, hvis vi afviste vilkaarene, kunde da dette
berettige os til uden sværdslag at nedlægge vore fæstninger?
Gives der ikke retsgoder, som et selvstændigt folk aldrig fri
villig kan opgive, seiv om det forlanges af en overmægtig
fiende? Og er ikke et lands fæstninger og folkets ret til
frit at disponere over sin egen grund til anlæg af forsvars
verker blandt disse retsgoder?
Jeg mener, at om en overmægtig nabo kræver opgivelse
af saadanne retsgoder under trusel om krig, har et folk med
følelse af sin ære og værdighed som selvstændig nation intet
andet at gjøre end at afvise kravet og stole paa sin utvil
somme ret, seiv om det skulde risikere at blive fraranet sine
rettigheder ved vold. Herved vikle det i alle fald bevare sin
æresfølelse og sin selvagtelse, der er det vigtigste af alt at
bevare for et folk, som skal gjøre sig haab om i længden at
leve et selvstændigt liv.
Men desuden var det svenske folk en saadan over
mægtig nabo, at vi ingen udsigt kunde have til med held at
afslaa det angrebet? Nei tvertimod! Vi har tidligere i vor
historie under langt ugunstigere forhold vist os istand til at
slaa de svenske angreb tilbage, og al sandsynlighed taler
for, at det ogsaa denne gang til fuldkommenhed vilde have
lykkets os.
Dette erkjendes vistnok ogsaa af regjeringen. Men den
har anseet en krig, uden hensyn til dens udfald, som en
saadan elendighed og ulykke for vort folk, at den har fundet
folket bedre tjent med at ofre sine fæstninger end at tage
krigen.
Det er sandt, at der følger megen sorg og elendighed
med en krig, og at seiv en seirrig krig kræver tunge ofre.
Men forholdene er desværre endnu saadanne, at et folk kan
blive nødt til at tage en krig, hvis det vil bevare sin vær
dighed og opretholde sin fulde selvstændighed mellem natio
nerne. Og ingen kan være blind for de for vort lands sik
kerhed og selvstændighed farlige konsekvenser, som umiddel
bart flyder af Karlstad-forligets opgivelse af vore fæstninger.
Naar vi, som vi stod ifjor, vel ruslede og forberedte paa
en krig med Sverige, dog paa et magtbud, hvis überettigelse
525
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
