Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frits Thaulow: Litteratur-maleri, litteratur-musik, litteratur-dans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Litteratur-maleri, litteratur-musik, litteratur-dans.
filosofi, og kunstnerne smittes af stormandsgalskabens for
færdelige sygdom.
Hvor mangen kolorist og tegner .er ikke dræbt af de store
ord og den megen snak. Den hysteriske ros har en hypno
tiserende virkning, og da der ikke findes den ordinære smører,
som ikke har sin litterære basunblæser, er følgen, at tallet af
de smittede og ødelagte er legio. Det er som middelalderens
heksedanse. Man hvirvles med eller mod sin vilje ind i den
vilde galop man danser sig ind i den kunstneriske død.
Der kom til Paris en ung polak, en billedhugger. Aldrig
fandt jeg et finere øie for massevirkning, for linje og silhouet.
Paa sit atelier havde han udkastet til et monument.
Hovedfiguren var færdig. Den stod i vaad lere. Saa kom
digterne for at se den. Da de kom paa atelieret om morgenen,
fandt de, at figuren var faldt paa ryggen og var blevet ganske
tlad. Digterne faldt seiv paa ryggen af begeistring. For
Guds skyld! rør ikke ved dette mesterverk! Aldrig gjør du
magen; dette er «der Durchschnitt der Kunst»! Billedhugge
ren blev ganske tullet, mistede sansen for masse og silhouet
og vrøvler endnu den dag idag.
Rodin skulde udstille sin Dante-port paa verdensudstillin
gen 1900. Han var ikke færdig og plukkede iid alle figur’
grupperne for kun at udstille disse. En tysk doktor kom
paa hans atelier, saa hullerne, faldt i ekstase over dem og
skrev et verk om hullerne i Rodins port. Rodin lo; men
der er mange, som ikke ler.
De skriver, de snakker, de ræsonnerer, de ulykkelige, de
profanerer det hellige. De vil bringe ind ræsonnement i den
kirke, hvor følelsens mystik synger sit hjertes melodier.
I St. Laurentiuskirken i Nurnberg har protestantismen
trængt sig ind, det deilige katolske alter med sit gamle gnid,
sine hærskarer af helgener og figurer sammcnsmeltet af tidens
patina til en tone af en vidunderlig mystisk rigdom er fjernet
et fornuftens alter stort som et kjøkkenbord omhyllet af
grønt multum og en fingerbred mørk, broderet knipling var
sat istedet. Fornuftens isnende pund havde jaget det deilige
credo quia absurdum paa porten.
Jeg gaar i Rijksmuseet og glæder mig over, at Rembrandt
fik være i fred, at der i hans tid ikke var elektriske aviser
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
