Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alf Torp: Den græske sprogstrid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alf Torp.
arme af storting og regjering, det er blevet en politisk løftestang;
og det har alt nu en ikke helt übetydelig literatur. Vel kan det
endnu ikke siges at være jevnbyrdigt med skriftsproget som
literatursprog. Men saa vidt kan det snart have naaet. Den
paastand, som ofte har været fremsat, at dette vilde tåge aarhun
dreder, thi det har nutidens kultursprog behovet for at naa
sit nuværende trin den paastand beror vel egentlig paa
begrebsforvirring. De andre folkemaals udvikling til kultur
sprog har taget aarhundreder, ja selvfølgelig nok, thi de vokste
op i og med kulturen. Men netop derfor blir forholdenc helt
andre for et folkemaal, som nu føres ind paa kulturveien.
Her kan der jo altsaa ikke blive nogen langsom vekst. For
det foreliggende kullurindhold maa sproget saa at sige med
en gang finde udtryk. Og dette er ingen umulig opgave. Det
norske landsmaal har et storartet rigt sprogstof og stor ny
skabningsevne. Jeg kan ikke tvile paa, at under et intenst
arbeide med det vil der ikke gaa mange tiaar hen, før det
staar fuldt jevnbyrdigt med vort herskende skriftsprog.
Men vil det saa seire over dette og blive omgangssprog
ogsaa for landets kulturbærere ? De maalmænd, som tror paa
et sprogbytte mange tænker sig vel bare et kompromis
mellem de to sprog som det endelige resultat, men de altsaa,
som har den sterke tro, vil kanske end mere styrkes i troen
ved at bemerke det faktum, at i Grækenland et sprog (om
gangssproget), som ikke taltes af noget menneske for hundrede
aar siden, nu tales af hundredetuseuder. Det samme maatte
kunne ske her. Det kunde det sagtens under lige omstæn
digheder. Men omstændighederne synes mig ikke lige, snarere
modsatte. Der var det det traditionelle skriftsprogs uhyre magt
- en magt, der, som vi har seet, maatte blive større der
end noget andet sted som bevirkedc detle under en stor
og almen national vækkelse. Her er vistnok det traditionelle
skriftsprogs magt meget mindre, men alligevel stor nok, og
denne magt virker her i modsat retning, mod sprogbytte.
Indtil den sidste tid har skriftsproget, naturlig nok, stadig
vundet terræn, stadig er mængden af dem, som lærer sig ikke
alene at skrive det, men ogsaa at tale det, blevet større; de som
fra de brede lag har naaet op i den høiere dannelse, har
dermed ogsaa skiftet sprog. Det omvendte —at skriftsprogs
mænd har lært sig at tale landsmaal har ikke været til-
112
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
