Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Fossespørgsmaalet. I. Udenlands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Einarsen.
hed, som mere end noget andet har medført, at statsbanesy
stemet trods gjentagne forslag og motioner endnu ikke er
indført i Frankrige, idet man finder, at det er fornuftigere at
lade udstaa hermed, indtil de vigtigere private baner omkring
midten af dette aarhundrede uden nogensomhelst finansiel
oj)ofrelse bliver statseiendom.
Hvorom alting er, saa har de ved jernbanekoncessionerne
høstede erfaringer ikke været spildte, men har, som vi senere
skal se, været af stor betydning for de i saa mange henseen
der analoge vandfaldskoncessioner paa kontinentet.
At den fri konkur r]ences princip ikke lader sig
gjennemføre paa jernbanevæsenets og dermed beslegtede om
raader, hvor forholdene saa at sige indbyder til monopolet, er
vel for de fleste nutidsmennesker saa nogenlunde indlysende.
Men den fri konkurrences princip synes ogsaa paa de omraader,
hvor betingelserne for dets gjennemførelse dog skulde synes at
være tilstede i fuldt maal, i de senere aar at være et princip
paa retur, forsaavidt som dets faktiske anvendelse ogsaa paa
disse omraader er i tilbagegang. Karl Marx’s forudsigelse
om, at den fri konknrrence ganske enkelt vilde afskaffe sig
seiv og paa et vist trin i udviklingen atløses af private fak
tiske monopoler, som saa igjen vilde atløses af statsmonopo
let, synes nemlig ien merkelig grad at skulle bekræfte sig. Vor
tid er bleven en sammenslutningernes og koncentrationens
tid par excellence. Man har navnlig ide større industrilande,
Tyskland, de Forenede stater og Storbritannien nærsagt i hver
eneste større produktionsbranche faaet karteller, syndikater,
ringe og truster, der monopoliserer markederne og «dikterer»
priser.
Disse sammenslutningers privatmonopolistiske bestræbel
ser er selvfølgelig ikke gaaet upaaagtede hen. Efter at disse
sammenslutninger stadig er blevne mere omfattende og har
formaaet paa en varig maade systematisk at monopoli
sere flere og flere betydelige produktionsgrene og hen
synsløst har udnyttet disse monopoler til skade for kon
sumenterne, og efteråt disse mægtige sammenslutninger er
blevne en magt i staten, er der successivt vokset op en
sterk bevægelse mod disse samfnndsskadelige företeelser, en
bevægelse, som i den senere tid navnlig i Tyskland og de
Forenede stater ogsaa har givet sig ndslag i lovgivning og ad-
154
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
